Sådan har jeg det med et karaffelsæt, som jeg har fået af mine forældre, og som jeg kan huske helt fra, da jeg var barn.
Ved en flytning røg bunden ud af en flyttekasse, og karaflens prop gik i stykker! Ej, hvor jeg var jeg ærgerlig, men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det.
Jeg har i nogle år nu halvhjertet søgt efter en ny prop, men aldrig været heldig.
Ved en søgning på DBA efter noget helt andet, dukker der et karaffelsæt på magen til det, som jeg har i forvejen - og ikke nok med det. Der er seks små glas til, og til mit er der kun fem. Gad vide, om et af dem er gået i stykker i tidens løb...
I går modtog jeg så sættet. Karaflen er dog mindre end den, jeg har i forvejen, men pyt, nu er det mere komplet:
![]() |
| Det nye sæt med seks forskellige glas |
![]() |
| De to karafler, hvor det er tydeligt, at de er forskellige |

