Viser opslag med etiketten julemand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julemand. Vis alle opslag

onsdag den 2. december 2015

Den strikkede nisse


Opdatering d. 27.9.20
Jeg modtager med jævne mellemrum mails omkring forespørgsel på opskriften. 
Da der er copyright på den slags, er det ulovligt at videredistribuere opskriften, og således må jeg ikke videresendt en kopi. 

Opskriften hedder "Nissetrolden Gråskæg", er designet af Elver Press og er trykt i tillægget "Årets bedste nissebog" fra Familie Journalen. Tillægget fulgte med Familie Journalen nr. 43 i 2009.

Alan Dart har en opskrift på en lignende gnom. Opskriften er på engelsk og koster lidt. 




Eller nogen kalder det en gnom, men for mig er han en nisse.

Det er længe siden, at jeg første gang strikkede en lille nisse efter en opskrift i et tillægshæfte, der var med Familie Journalen i 2009, men da dette års giveaway nærmede sig, fik jeg lyst til at finde hæftet frem fra gemmerne og lave endnu en.


Han er strikket i akrylgarn og har et par sten i numsen for at kunne sidde ordentlig.
Inden jeg gik i gang, overvejede jeg, om det var muligt at strikke nogle af delene på rundpind for at undgå noget af monteringern, men  jeg kunne ikke gennemskue det, så jeg bed i det sure æble og strikkede alle delene som anvist i opskriften.

Det tog noget tid at sy ham sammen, men jeg har det også sådan, at selvom montering kan være en træls, så skal det være pænt, og det synes jeg, at det endte med at blive.

søndag den 29. november 2015

Give away 2. søndag i advent: Klassisk jul

Farven rød, nisser og hjerter. Det er noget af det, som man husker fra barndommens jul.





Denne uges give-away har fået overskriften "Klassisk jul", og derfor har Anita med bloggen Photomusen og jeg udvalgt ting, som vi forbinder med jul.
Vi har derfor igen strikket og hæklet samt fundet nogle ekstra lækkerier. 





Du kan i låge nummer 2 blive den heldige vinder af:

6 hæklede bestiksokker, perfekt til julebordet
2 strikkede julehjerter med træperler
1 strikket nisse med tung numse
1 blødt filthjerte
6 ark papir med julemotiver - kan fx kan bruges til scrapping.

Bemærk: der er 6 sokker i give-awayen.




Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

1. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Nordiske jul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.



søndag den 15. december 2013

DIY: Øreringe med hæklede nisser



(English version later in the text)

Øreringene måler ca. 4 cm i højden.

Materialer:
* Anchor Arista hæklegarn i rødt (farve 318). Løbelængde: 25 g = 100 m.
* Hjerter Nissegarn i hudfarve. Løbelængde:50 g = 225 m.
* En rest sort eller mørkegråt garn til at brodere mund med. 
* Hæklenål str. 2.
* To ørekroge
* Lidt fiberfyld
* Nål.

Forkortelser:
* lm = luftmaske
* fm = fastmaske 
* sm = sammen

Fremgangsmåde:
Hoved og hue hækles ud i et.
Med hudfarvet akrylgarn hækles to lm.

1. omg.: hækl 6 fm i 1 lm = 6 fm
2. omg.: hækl 2 fm i alle fm = 12 fm
3. omg.: hækl *2fm i en fm, 1 fm i næste fm* - gentag fra * til * omgangen rundt = 18 fm
4. omg.: Hækl i bagerste maskeled en fm i hver fm = 18 fm
5. omg.: 1 fm i alle fm = 18 fm. Bryd garnet.

Med rødt hæklegarn hækles videre således:
6. omg.: 1 fm i alle fm = 18 fm
7. omg.: 1 fm i alle fm = 18 fm
8. omg.: *2 fm, 2 fm sm *- gentag fra * til * omgangen rundt. Afslut med to fm = 14 fm
9. omg.: 1 fm i alle fm = 14 fm
10. omg.: *2 fm sm, 2 fm* - gentag fra * til * omgangen rundt. Afslut med 2 fm sm = 10 fm

Kom fiberfyld i.
11. omg.: 1 fm i alle fm = 10 fm
12. omg.: *2 fm, 2 fm sm* - gentag fra * til * omgangen rundt. Afslut med 2 fm = 8 fm
13. omg.: 1 fm i alle fm = 8 fm
14. omg.: *2 fm, 2 fm sm* omgangen rundt = 6 fm
15. omg.: 1 fm i alle fm = 6 fm
Bryd garnet og sy huen helt sammen. Hæft ikke enden, men brug resten til at sy huen fast til ørekrogen med, når næsen er hæklet og påsyet. 

Nu hækles næsen.
Hækl 2 lm.
1. omg.: hækl 6 fm i 1 lm = 6 fm
2. omg.: hækl 1 fm i alle fm = 6 fm
Bryd garnet, så der er en lang ende, som næsen nu syes fast på hoveddelen med.
Med sort garn broderes med stikkesting en mund. 
Sy hovedet fast på ørekrogen.
Lav endnu en ørering.






Copyright: Anja Hjorth/Zoomsnoren.
Opskriften må bruges til eget privatbrug. Ikke til produktion i salgsøjemed. 
Opskriften må ikke postet andre steder på internettet.
Hvis du ønsker at oversætte opskriften til et andet sprog, spørg venligst om lov. 

____________________________________________________________________________________


DIY: Santa earrings
The earrings are 4 cm.

Materials:
Anchor Arista in red (farve 318).
Hjerter Nissegarn in light red.
Some black or grey for the embroidery
hook B/1 (english 14)
Fiberfill
Earring hooks

I have used US-terms.
Head and hat are croched in one part. Work in continuous rounds.

 With light red ch 2.
Rnd 1: work 6 sc in first ch = 6 sts.
Rnd 2: work 2 sc in each st around = 12 sts.
Rnd 3: *2 sc in next st, sc in next st, rep from * around = 18 sts.

Rnd 4: 1 sc in all sc - but in the back loop = 18 sts.
Rnd 5: 1 sc in each sc = 18 sts.

Chance to the red yarn and:
Rnd 6 and 7: : 1 sc in each sc = 18 sts.
Rnd 8: *2 sc, sc2tog - rep from * around = 14 sts.
Rnd 9: sc in each sc = 14 sts.
Rnd 10: *sc2tog, sc in the next 2 stsrep from * around = 10 sts.
Fill in.
Rnd. 11: sc in each sc = 10 sts.
Rnd 12: : *2 sc, sc2tog - rep from* around and make sc in the last tow sts = 8 sts.
Rnd 13: sc in each sc = 8 sts
Rnd 14: *2 sc, sc2togrep from* around and make sc in the last tow sts = 6 sts.
Rnd 15: sc in each sc = 6 sts.
Fasten off.
Sew the hat together and leave an end for sewing the Santa on the earring hook.

Now make the nose:
With orange ch 2.
Rnd 1: work 6 sc in first ch = 6 sts.
Rnd 2: work 2 sc in each st around = 12 sts.
Fasten off.

Sew the nose on the santa.
With black yarn embroider mouth.
Sew earring hook to santa.

Make one more earring.
  

torsdag den 15. december 2011

Nissefar ser dagens lys i december...

...eller i hvert fald hovedet af ham ;-)

Tidligere på året lå der noget rødt akrylgarn foran mig og en hæklenål. Ja, så fik jeg lyst til at afprøve at lave en nisse. Da selve kuglen, som udgør hovedet, var færdig som det første, vidste jeg, at det kun skulle være et julemandshoved og ikke en hel figur. Jeg havde nemlig i første omgang forestillet mig, at selve kuglen skulle være hele nissekroppen, men det kunne den bare ikke :-)

Resultatet blev:

Han er som sagt hæklet i akrylgarn, skægget dog i "pels"garn og ellers fyldt ud med pudevat.