![]() |
| Papir fra Rema1000 - købt for nogle år siden. Kuglen er strikket af en, jeg kender. Træmærket er fra Netto. Det grønne er noget pyntegrønt. Det hele sidder fast på brunt postgarn |
De fleste gaver blevet pakket ind i går, og for første gang har jeg ikke pillet papiret af, som butikken har været så søde at gøre brug af...
Det har jeg gjort, hvis jeg ikke var tilfreds med det, men i år har jeg i stedet kigget på det og fundet frem til, hvordan jeg kunne peppe det allerede eksisterende op på den federe måde.
Jeg har oveni en svaghed for indpakningspapir, så da jeg fandt det hele frem, kunne jeg godt se, at jeg ikke behøver at købe mere lige foreløbig. Men det er lidt med gavepapir som med garn, det er dejligt at have lidt at vælge imellem.
De første julegaver blev allerede købt i april, så de har ligget meget længe, men nu er der kun to dage til, at de skal gives væk.
Lidt billedespam af årets pakker:
![]() |
| Egen indpakning. Papir og mærker fra Ikea. Klistermærker fra Søstrene Grene. Båndet er brunt postgarn. |
![]() |
| Papir og bånd fra butikken. Temaet er "Nordisk jul" - derfor strikkede jeg et hjerte til den. Træmærke fra Netto. |
![]() |
| Papir fra Rema. Garn fra Panduro. Pindene er de røde, som man kan finde i naturen lige nu. Træmærket har manden købt i Netto. |
![]() |
| Stjernepapir i købber fra Nanu Nana i Tyskland. Kobber-glimmerpapir fra Depot i Tyskland. Træmærke fra Netto. Igen har jeg også brugt brunt postgarn. |


















