Viser opslag med etiketten bordpynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bordpynt. Vis alle opslag

mandag den 17. december 2018

Nissebestikhuer i vinteroutfit

Sidste år lavede jeg en opskrift på bestikhuer.

Jeg nåede at hækle en del i røde, men i sidste øjeblik fik jeg også fem i vinterfarver klar til juleaften. Min svigermor fik helt ondt i maven over, at jeg færdiggjorde den sidste om formiddagen d. 24.




Sammen med min svigermor fik vi pyntet julebordet.
Jeg har en svaghed for vinterfarver til jul, så det endte bordet også ud med at have - dog med et twist af grønt.


Opskriften på bestiknissehuen finder du lige HER.

Snefnugget er også hæklet, og opskriften er fundet hos Drops Design.

fredag den 27. december 2013

Hvad gemmerne kunne bidrage med



Efter pyntet til julefrokosten i slutningen af november og Flesthverdages "genbrug" af ideen kom jeg til at kigge i mit skab, og sørme om der ikke lå en masse julekugler i pastelfarver og i to forskellige størrelser! De blev købt sidste år til halv pris lige efter jul. Det er lige sådanne nogle tilbud, som jeg elsker!

Derfor gik jeg i gang med at hænge kugler i loftet over det, der skulle danne rammen for indtagelsen af julemiddagen.
Svigermor hjalp efterfølgende med dækningen, og vi synes begge, at det blev rigtigt fint og julet!

Facts:
Porcelænet er MegaMussel fra Royal Copenhagen.
De små sølv-fyrfadslysestager samt "sølv"-fadet er fra Pigekammeret i Rudkøbing.
Porcelænsjuletræerne er en gave fra mine forældre.
Dugen er fra et lagersalg, hvor der blev solgt ud af duge, der bl.a. bruges på hoteller og restauranter.
Vinglassene er nogle, som min mand havde med, da han flyttede ind hos mig.
Vandglassene er fra 365+ Ikea.
Bestik er Vivianna i mat stål fra Georg Jensen.
Servietringene har jeg hæklet ud fra en opskrift fra Drops.
Servietterne er fra Søstrene Grene.









søndag den 24. november 2013

Pyntesyg af vintertema?



I går holdt jeg sammen med min kære søster julefrokost for nogle kreative kvinder. Vi var en forsamling på fem personer, men alligevel havde vi valgt at gøre noget ud af det.

Arrangementet skulle være hos søster, og vi valgte at pynte op sammen. Jeg medbragte mit lager af kugler og nogle sølvkogler samt små engle, og hun lå inde med bla. et krondyr besat med glimmersten.



Vi havde valgt "vinter" som tema, så det ikke blev for julet, når nu der endnu ikke er blevet taget hul på december.Hurtigt blev vi enige om at hænge kugler i lyseblå og sølv op i loftet, og hurtigt kom 30 kugler op at hænge, en hvid dug blev strøget, og fra gemmerne kom der endnu flere kugler frem.
Det ene tog det andet, og pludselig kom min søster også i tanker om, at hun lå inde med nogle opdækningstallerkner i "sølv".


Vi havde lidt problemer med, hvad vi skulle have på bordet, og efter et stykke tid endte vi ud med at lave en "løber" af kugler i forskellige størrelser, sølvkogler, små fyrfadslysestager, noget sølvsprayet dekorationspynt i en lille vase og ikke mindst lidt kronvildt :-)

'

Jeg havde for godt og vel 6-8 år siden købt fem stofengle, som aldrig var blevet pakket ud. De endte med at fungere som servietringe, og vi valgte, at hver gæst måtte tage englen med hjem.



Ih, jeg må ærligt indrømme, at jeg elsker at pynte op og farveafstemme, og bare finde ting som man har liggende, og som kan bruges i en ny sammensætning. Igen bliver jeg forundret over, hvordan en proces kan udvikle sig fra det, man oprindeligt havde tænkt til at ende ud med noget lidt andet, som bliver mindst ligeså godt.
Lige nu leger jeg med tanken om at hænge alle kuglerne op i loftet hos mig selv her i december i stedet for, at mange af dem bare ender med kun at blive liggende i kassen med julepynt....

Der er flere billeder at se hos Photomusen.



Det færdige resultat - billedet er lånt hos Photomusen: