Viser opslag med etiketten DenDennis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DenDennis. Vis alle opslag
mandag den 16. februar 2015
Kender du Den Dennis?
I sidste uge var jeg fire dage i Bremen, og som altid skulle jeg tjekke div. boghandlere ud for hækle- og strikkebøger.
I den store hobbybutik, Idee, faldt jeg over "Häkelfreunde", der indeholder opskrifter på en masse søde amigurumier. Bogen er en oversættelse af den hollandske "Prettig gestoorde amigurumi's".
Dennis van den Brick er manden bag opskrifterne, og den lilla superman i bogen bærer næsten samme navn, nemlig DenDennis. Udover DenDennis er der også opskrifter på alle hans venner, som ikke er helt almindelige amigurumier.
Lige præcis det aspekt har gjort, at jeg er faldet for figurerne. Samtidig er der en lille beskrivelse af alle vennerne, hvilket giver dem personlighed.
En af mine favoritfigurer er babyen og uglen med de meget store briller:
Svigermor er helt pjattet med "Kumpel":
Når nu påsken nærmer sig, skal I også se disse to:
Man kan i øvrigt finde nogle af DenDennis' andre hækleopskrifter på Ravelry, hvor ca. 10 af dem er gratis.
Da jeg er ret glad for Instagram, følger jeg også @dendennis der.
Så er der bare tilbage at finde tid til at hækle nogle af de søde væsner ;-)
Etiketter:
amigurumi,
DenDennis,
hækling,
kreative bøger
Abonner på:
Opslag (Atom)