tirsdag den 30. maj 2017

Blusen til mormor



Selvom man er over 80 år, kan man godt ønske sig en helt bestemt bluse.

Min mormor kom til mig med en pink bluse, som hun havde købt i Italien for nogle år siden, og den kunne hun godt tænke sig i hvid. Ville jeg kunne strikke en magen til?

Jeg sagde ja til udfordringen, for umiddelbart burde jeg kunne gøre den efter.

Den pinke udgave føltes som bomuld/hør, men faktisk viste det sig at være 100 % akryl.
Jeg tog den med i en af de lokale garnbutikker, og med hjælp fra ekspedienten blev et egnet garn hurtigt fundet.
Valget faldt på Hjertegarns Arezzo Lin, der er et blandingsgarn bestående af bomuld, hør og bambus. Faktisk rigtigt lækkert og med en lidt blank overflade.

Jeg løb ret hurtigt ind i den første udfordring, nemlig ribben. Blusen skulle nemlig strikkes fra ærme til ærme, og ribben viste sig ikke at være en normal rib, men i stedet patent. Det har jeg prøvet en smule før, men jeg er på ingen måde rutineret i teknikken.


Derfor valgte jeg at investere i Charlotte Kaaes ret nye kompendium med patentteknikker. Det kan jeg bestemt anbefale at købe, hvis man er nybegynder. Teknikkerne bliver understøttet af videoer.

Næste udfordring var at få kanterne på henholdsvis det retstrikkede stykke forneden og stykket foroven i halsudskæringen som på den købte bluse. De var nemlig ikke ens, men igen lykkedes det mig at finde frem til, hvordan jeg kunne gøre det.


Den ene var som den, jeg plejer at gøre brug af for at få en pænt kant, mens den anden var en, som jeg havde læst om i en Facebookstrikkegruppe. Sidstnævnte kan var jeg ikke helt tilfreds med, men da blusen blev vasket, blev den pæn og som på den købte bluse.



Sidste udfordring var at lukke af i patent, hvor jeg endte med at spørge om hjælp i en mindre strikkegruppe på Facebook.

Blusen har helt ens for- og bagstykke, og stykkerne er symmetriske, så undervejs i processen noterede jeg ned, hvad jeg gjorde for at kunne strikke det modsat på anden halvdel af hver af de to stykker.



Min mormor fik blusen i søndags, og hun var begejstret og ret tilfreds med resultatet. Det var det bedste ved at strikke blusen. 💚

13 kommentarer:

  1. Hold op, hvor er det blevet et flot og helt ens resultat. Så flot! Hvor er du god! Fedt, at mormor fik kastet sådan en udfordring op i luften, og du så valgte at gribe! 👍😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Viber <3
      Det var nemlig en udfordring at skulle lave en kopi af den købte bluse, og det er altid sjovt at lære noget nyt, så jeg greb den ;-)

      Slet
  2. Så fedt Anjaa. Hvor er den blevet fin (Y)

    SvarSlet
  3. Hvor er du sej - og hvor er den fin:-)

    SvarSlet
  4. Hvor er den bare fin og hatten af for at du kunne gøre det i fri-hånd!

    SvarSlet
  5. Det dér synes jeg virkelig er fantastisk sejt gjort! Hvor ER du bare dygtig! Kan godt forstå at hun blev glad - de ligner jo hinanden på en prik!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din ros, Chistunte <3

      Slet
  6. Wauw, hvor er du god! Og din mormor er heldig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Bella <3
      Jeg ved fra min mor, at hun allerede har taget blusen i brug. <3

      Slet
  7. Wow siger jeg bare ����������

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.