fredag den 1. maj 2015
Lidt nørdet har man lov at være
Jeg har et stykke tid ledt efter strikkende Grethe - en figur fra Bing & Grøndahl - men hun har ikke været helt let at støve op. Oveni skulle hun helst være i 1. sortering.
Ganske vist har jeg set hende to steder. På DBA hos en privat til 1300,- og hos en antikvitetshandler til 1175,-. Jeg var også tæt på at købe hende hos sidstnævnte, men så dukkede hun op på lauritz.com i et lot bestående af fire andre kongelige figurer samt tre vaser, hvoraf den ene var en smuk Wiinbladvase.
Min mand fulgte derfor auktionen, og han endte med at være højstbydende på hele herligheden til blot 1775,- inkl. salær og hammerslagsgebyr. Det må siges at være en mere fordelagtig pris end de to andre steder.
Min kære søster har allerede købt en af de andre figurer af mig - den havde vi i forvejen på matriklen.
Så nu sidder Grethe på min blå kommode og pynter sammen med den syende amagerpige, som jeg fik i julegave.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åhh så søde de er, dine figurer. Har selv en del i gemmerne. Arvestykker, men de to har jeg ikke set før.
SvarSletTillykke med dit fund :)
Det er også rigtigt skønt med sådanne arvestykker.<3
SletJeg er selv SÅ glad for min Grethe. Hun er så fin og lille. :)Tillykke med hende - det er et godt køb.
SvarSletDet kan jeg godt forstå, at du er <3 Hun er også så fin <3
SletSøde figurer
SvarSletRigtig mange tak :-)
Slet