tirsdag den 9. juli 2013

Tøfler fra Drops

Mit "afvekslingsprojekt", der blev sat i gang til en touretape, blev monteringsklar, og selvom jeg ikke er vild med at sy sammen osv., er de ret hurtigt blevet færdige - måske fordi ferietiden er kommet.

For at pynte dem lidt var min ide at lave flere små blomster, men jeg endte i stedet med at lave en fin geranie fra bogen "Bezaubernde Blümenpracht" af Lesley Stanfield. Garnet var såmænd rester fra sidste års OL-sokker og mine morfarstrømper.

Selve tøflen er strikket i råhvid mor Aase-garn, og inden jeg syede blomsterne på, fik de en tur i vaskemaskinen for at blive bløde. Det er i øvrigt samme garn, som jeg har strikket Farmorfabrikkens babycardigan i.

Opskriften er Drops' nummer 142-39.







mandag den 8. juli 2013

Tæppeprojekt Teil 5

44 done, 481 to go....


Jeg holder stadig ved og har en aftale med mig selv om, at jeg skal hækle min. en blomst pr. dag, og har jeg ikke muligheden for det en dag, skal der hækles to dagen efter.
Ellers tror jeg ikke, at jeg vil kunne nå færdig med mit projekt.



fredag den 5. juli 2013

Monteringsklar

Midt i mine to større projekter, nemlig en strikket cardigan til mig selv og det hæklede primulatæppe, måtte jeg lige have gang i en lille ting.

Det endte spontant med at blive et par futter, og nu mangler kun monteringen. Dog regner jeg med, at der kommer lidt pynt på dem også.

Futter klar til montering

Opskriften er i øvrigt fra Drops og har nummer 142-39.

torsdag den 4. juli 2013

Tour-strik

Når nu vejret (stadig) ikke viser sig fra sin bedste side, ja så kan tiden da bruges indendøre med strik og ikke mindst gensyn med gamle touretaper!


Der strikkes på et par futter. Garnet er Mor Aase fra Sandnes og opskriften er fra Drops

Der skal da te til!


Gensyn med touren i 1997

onsdag den 3. juli 2013

Farmorfabrikkens babycardigan er endelig færdigstrikket

Puha, det holdt hårdt!

Jeg startede på Farmorfabrikkens babycardigan i januar måned, og jeg lagde godt ud med den efterfølgende weekend at have strikket både ryg og de to forstykker, men undervejs blev der fundet fejl i opskriften, så jeg gik i stå med strikkeriet.
I midten af juni kom jeg endelig videre med den sidste del, nemlig huen, og selvom monteringsarbejdet ikke er min bedste ven, blev jeg i weekenden færdig med sammensyningen, der viste sig ikke at være så kompliceret endda.

Da jeg manglede nogle egnede knapper, var jeg så heldig, at Anita fra Photomusen havde nogle søde, små træknapper, udformet som æbler.

Det anvendte garn er Mor Aase fra SandnesGarn, og cardiganen er strikket på pind 3½ og 4. Garnet er lidt stift i det, men når det bliver vasket, ændrer det sig til at blive en del blødere og mere "fluffy".






tirsdag den 2. juli 2013

Kan du huske Mis Wii?

Det er hende her, jeg mener:


En gang i slutningen af september 2011 blev en lille konkurrence blandt ca. fire kvinder sat igang. Det gjaldt om at motionere flest minutter med en wii-konsol.

Vi nåede aldrig vores mål på 10.080 minutters wii, så derfor blev vinderen den, der havde bidraget med flest minutter. 

Vinderen blev Anita fra Photomusen, og dermed flyttede Mis Wii hjemmefra:

Billedet er lånt af Photomusen

Som man kan se, virker Mis Wii ganske tilfreds med sit nye hjem :-)