Viser opslag med etiketten halsedisse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten halsedisse. Vis alle opslag

søndag den 15. januar 2017

Et specielt gaveønske




En af mine tidligere kolleger skrev i slutningen af november, at hun havde set min grænseløse krave. Hun ønskede sig ikke lige en i så vilde farver og materialer, men i grå nuancer og i noget let materiale.
Et sjal kunne hun godt lide, men det med at det falder ned o.s.v, hvis hun bukker sig, ville hun blive irriteret over.

Derfor var jeg ret sikker på, at det, som hun skulle have, var en halsedisse.
Jeg søgte en del stedet på nettet efter et egnet mønster. Hun fik et billede at se og kunne med et samme sige, at det var en halsedisse, som det skulle være, men ikke for "blondet".



Drops havde en rigtig sød en af slagsen, der strikkes "på langs" og med vendepinde.

Først var min plan at købe noget mohair, men da jeg besøgte den lokale "By Nyboe", faldt valget ret hurtigt på Rosemary, som simpelthen er så blødt et merinouldgarn. Da min kollega ønskede grå, købte jeg to grå nuancer og gik i gang.

Opskriften var nem at følge, men jeg valgte at strikke den lidt bredere. Mest fordi når jeg målte på mig selv, var den til den lidt for lille side omkring halsen.
Jeg valgte at hækle en kant ned langs knapperne samt i halsen for at få en pæn afslutning.



Knapperne havde jeg en idé om, hvordan de skulle se ud, og jeg var så heldig, at jeg fandt nogen, de præcis passede og i samme stil, som min idé.
De var oveni på tilbud, men der var kun tre. Heldigvis fandt jeg en enkel af en anden, der lignede de tre andre rigtigt meget. Eneste forskel var, at en havde en lille sten i midten. Det synes jeg gav kraven et lille twist.

I december blev den afleveret hos min tidligere kollega, og hun sagde med det samme, at det var lige sådan en, som hun gerne ville have. 💙



onsdag den 27. november 2013

"Du ligner en blomst"


"- altså det er du selvfølgelig i forvejen", var min mands kommentar, da jeg tog en halsedisse på, som jeg var så heldig at vinde til julefrokosten i lørdags, som blev afholdt hos Photomusen.

Jeg har aldrig haft en halsedisse før, men var faktisk på udkig efter et halstørklæde, da jeg har købt ny vinterfrakke, men jeg synes, at det er svært at finde et, som ikke er 100% akryl, der fælder...

Ret hurtigt kunne jeg se det smarte i sådan en halsedisse, for det betyder, at jeg ikke skal have et fyldigt halstørklæde inden under frakken og ligne en meget barmfager kvinde :-)
Det betyder, at al vinterudstyret er i orden - eller det vil sige, at jeg ikke har købt vinterstøvler i år, for jeg tror, at jeg nøjes med tykke strømper i alm. støvler, og ellers bruges de gamle fra sidste vinter. Når man bruger str. 34 som jeg, så kan jeg ikke gå ind i en hvilken som helst skoforretning og finde et passende par.

Opskriften på halsedissen findes i øvrigt HER, og modellen hedder "Amiga", designet af Tori Seierstad.
Kvinden, der har hæklet og strikket halsedissen, er Laila.