En af mine tidligere kolleger skrev i slutningen af november, at hun havde set min grænseløse krave. Hun ønskede sig ikke lige en i så vilde farver og materialer, men i grå nuancer og i noget let materiale.
Et sjal kunne hun godt lide, men det med at det falder ned o.s.v, hvis hun bukker sig, ville hun blive irriteret over.
Derfor var jeg ret sikker på, at det, som hun skulle have, var en halsedisse.
Jeg søgte en del stedet på nettet efter et egnet mønster. Hun fik et billede at se og kunne med et samme sige, at det var en halsedisse, som det skulle være, men ikke for "blondet".
Drops havde en rigtig sød en af slagsen, der strikkes "på langs" og med vendepinde.
Først var min plan at købe noget mohair, men da jeg besøgte den lokale "By Nyboe", faldt valget ret hurtigt på Rosemary, som simpelthen er så blødt et merinouldgarn. Da min kollega ønskede grå, købte jeg to grå nuancer og gik i gang.
Opskriften var nem at følge, men jeg valgte at strikke den lidt bredere. Mest fordi når jeg målte på mig selv, var den til den lidt for lille side omkring halsen.
Jeg valgte at hækle en kant ned langs knapperne samt i halsen for at få en pæn afslutning.
Knapperne havde jeg en idé om, hvordan de skulle se ud, og jeg var så heldig, at jeg fandt nogen, de præcis passede og i samme stil, som min idé.
De var oveni på tilbud, men der var kun tre. Heldigvis fandt jeg en enkel af en anden, der lignede de tre andre rigtigt meget. Eneste forskel var, at en havde en lille sten i midten. Det synes jeg gav kraven et lille twist.
I december blev den afleveret hos min tidligere kollega, og hun sagde med det samme, at det var lige sådan en, som hun gerne ville have. 💙
Åhh hvor er den smuk! Sådan en tror jeg, skal på min ønskeliste til svigermor- så må hun lige slippe strikkeriet til ungerne for en stund ;)
SvarSletDet synes jeg, at du skal <3 Den er let at strikke - og kanten er ligeledes let at hækle, så den klarer din svigermor hurtigt. <3
SletFlot lavet.
SvarSletRigtig mange tak <3
Slet