mandag den 27. oktober 2014

Messeindkøb


Ved Kreative Dage i Fredericia fik jeg købt en smule - ikke så meget, men denne gang styrede jeg mig.

Ved Alt om Håndarbejdes stand solgte de ud af tidligere modeller, og jeg var så heldig, at søde Laila i bunken fandt en skøn taske, som jeg har pønset på at strikke, men til en 50'er og færdigstrikket var det noget af et kup. Jeg er allerede blevet rigtig glad for den. Den er rummelig og har lange hanke, så den kan sidde tværs over brystet.

Min søde mand har længe spurgt til, om jeg vil strikke ham et halstørklæde.
Derfor kiggede jeg efter noget egnet garn om lørdagen, og således kunne jeg vise ham en mulighed, da jeg kom hjem, og købe garnet om søndagen.

Valget faldt på det lækre Lamana, der er en blanding af uld og alpakka. Rigtigt blødt og rart at have på huden.Desuden er min mand på ingen måde farveforskrækket, så selvfølgelig var et af kravene til farverne, at de var klare. Mandens vinterfrakke er turkisblå, så jeg endte ud med turkis, pink og råhvid.
Garnet købte jeg hos Woolspire, og jeg fik endda hjælp til, hvor meget garn der cirka skal bruges til et halstørklæde. Det var perfekt!



Jeg fik også købt en engel lavet af pileflet med hjem. Den har jeg dog ikke fået fotograferet, så den må I tænke jer til. :-)

12 kommentarer:

  1. Herligt fund du har gjort dig i smukke glade farver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også blevet rigtig glad for farvekombinationen. Heldigvis ser det også ud som om, at min mand godt kan lide den :-)

      Slet
  2. Svar
    1. Mange tak, Ann - jeg er også rigtig glad for kombinationen.

      Slet
  3. Flotte farver, både på garnet og tasken :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det var lidt spøjst, at det hele passede sammen :-)

      Slet
  4. Det bliver et flot halstørklæde til din mand:-) Og ihhh, hvor jeg godt gad at have været på messe!

    SvarSlet
    Svar
    1. I skrivende stund mangler jeg kun at hæfte enderne på det, og det er blevet flot, synes jeg, og det synes han også selv.
      Jeg smækker billeder ind af det senere, når jeg er nået helt i mål.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.