søndag den 12. oktober 2014

Søndagsbyggeri


For over et år siden købte min mand og jeg en VW Camper fra Lego.
Vi har hele tiden haft en plan om, at vi sammen skulle samle den en efterårs- eller vinterdag, og i dag spurgte min mand, om det ikke var nu, at den skulle samles.
Jo, det var, og det blev den.


Vi hyggede med at lave den.
Min mand har aldrig haft Lego som legetøj, da han var barn, så det var noget nyt for ham at skulle samle noget med de små plastikklodser. Han var ret god til det - og mere omhyggelig en mig med at tjekke efter, om alle elementer nu også var monteret.

Det var ikke mange gange, at vi løb ind i problemer - kun når vi ikke kunne finde en bestemt klods mellem alle de andre ;-)
Da vi var færdige, havde vi klodser i overskud, men ifølge min svoger er der altid flere med, end man skal bruge. Vi fandt dog to flade, grå af slagsen, som skulle bruges. Heldigvis betød det ikke, at en hel masse skulle skilles ad.

Jeg synes, at det er ret utroligt, hvor mange fine detaljer, der er ved den. Små gardiner, håndvask, sæder, der kan vippe, ja selv motoren er med rem og det hele.



Nu står camperen og pynter i stuen. Den skal dog lige have den helt rigtige plads, men det kan være, at den får det i den kommende uge, hvor der er efterårsferie på programmet :-)



12 kommentarer:

  1. Jeg er vild med det rugbrød......må bare eje en selv.....den er sååååå fed ^^
    Så en i KBH sidste uge...og var helt fjollet med alle de finurligheder man
    kunne vippe, dreje og hive i........Trabien står også på ønskelisten ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nemlig en masse detaljer, som kan bevæges - det kom faktisk bag på mig, men det er ret cool!

      Slet
  2. Den er SÅ fed og ja, med masser af detaljer! Så er der Lego for voksne ;-)
    Jeg glæder mig til, vi skal samle vores.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig Lego for voksne - glæd dig til at samle den. Det er ret hyggeligt og sjovt.

      Slet
  3. Hvor er den altså fin og ja der er altid lidt extra klodser i pakkerne.. :D

    Min kæreste samler på Lego-mænd. :P

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor sjovt at din kæreste samler på legomænd :-)

      Slet
  4. Hvor er den fin, virkelig mange detaljer :-D

    Knus

    SvarSlet
  5. Totalt lækker og detaljeret LEGO camper! I like.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er nemlig lækker!
      Nu skal jeg have fundet den helt rigtige plads til den.

      Slet
  6. Hvor er den fin. Det er bare så hyggeligt at bygge med lego :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig hyggeligt - og tiden går, uden at man lægger mærke til det, når der bygges.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.