Viser opslag med etiketten lego. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lego. Vis alle opslag

søndag den 12. oktober 2014

Søndagsbyggeri


For over et år siden købte min mand og jeg en VW Camper fra Lego.
Vi har hele tiden haft en plan om, at vi sammen skulle samle den en efterårs- eller vinterdag, og i dag spurgte min mand, om det ikke var nu, at den skulle samles.
Jo, det var, og det blev den.


Vi hyggede med at lave den.
Min mand har aldrig haft Lego som legetøj, da han var barn, så det var noget nyt for ham at skulle samle noget med de små plastikklodser. Han var ret god til det - og mere omhyggelig en mig med at tjekke efter, om alle elementer nu også var monteret.

Det var ikke mange gange, at vi løb ind i problemer - kun når vi ikke kunne finde en bestemt klods mellem alle de andre ;-)
Da vi var færdige, havde vi klodser i overskud, men ifølge min svoger er der altid flere med, end man skal bruge. Vi fandt dog to flade, grå af slagsen, som skulle bruges. Heldigvis betød det ikke, at en hel masse skulle skilles ad.

Jeg synes, at det er ret utroligt, hvor mange fine detaljer, der er ved den. Små gardiner, håndvask, sæder, der kan vippe, ja selv motoren er med rem og det hele.



Nu står camperen og pynter i stuen. Den skal dog lige have den helt rigtige plads, men det kan være, at den får det i den kommende uge, hvor der er efterårsferie på programmet :-)