onsdag den 6. august 2014

Klematis i turkis


Den fjerde og andensidste klud i "Klutealong"'en er færdig, "Klematis".

Jeg valgte turkis bomuldsgarn fra Søstrene Grene, og jeg er positiv overrasket over garnet. Det er lækkert at have i hænderne og ikke så løst spundet, at det "skiller".

Mønstret er ret fint, synes jeg. Igen med et hulmønster i siderne, og det er ret elegant.
Det har været dejligt at sidde med bomuldsgarn på de varme dage - og igen, jeg kan godt lide de små projekter, som samtidig er ting, man kan bruge.


Nu mangler jeg så kun den sidste, "Vier", men den indeholder snoninger, noget som jeg aldrig har prøvet før. Kun en enkel gang, da jeg læste håndarbejde som linjefag på seminariet. Det var en kamp at gennemskue - dengang.
Min mand siger, at det skal jeg nok finde ud af, og det kan jeg nok også godt, så det ender nok med, at jeg kaster mig ud i den alligevel. Bare for udfordringens skyld - og så er det også sjovere at have strikket alle 5 i udfordringen. Så har jeg jo gennemført udfordringen, og det giver mere en følelse af tilfredshed, end hvis jeg springer den sidste over.


12 kommentarer:

  1. Dejlig farve og rigtig fint mønster:-) Og ja, du skal da helt sikkert lave den 5. også. Og det med snoninger er jeg sikker på, at du nok skal finde ud af:-) kh. Ingrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opbakningen, Ingrid - jeg tror også, at jeg hopper ud i det - enten i dag eller i den kommende uge. Jeg er jo blevet glad for at strikke klude :-)

      Slet
  2. Det er nogle flotte klude du laver i skønne farver og mønstre. Jeg ville få stress, hvis jeg skulle strikke noget færdigt på tid og følge sådanne projekter, men skønt du nyder det, for det må være det, det handler om. At have det godt med det vi går og gør .)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du helt ret i, Tove, at vi skal nyde det, som vi gør.
      Jeg elsker sådanne udfordringer, men man kan dog vælge at strikke dem, hvornår man vil, men jeg vil ofte gerne i gang hurtigt med en ny-afsløret opskrift, for det er alligevel lidt spændende hver gang. :-)

      Slet
  3. Den er dejlig at kigge på, og jeg er sikker på at det samme gælder når man tager den i hånden. Smuk sart farve og mønsteret passer godt til. Flot-flot! :)

    SvarSlet
  4. Sikke en lækker farve ♥ jeg er sikker på at du nok skal få has på de snoninger - og så er det jo heldigvis 'kun' et lille projekt og ikke en helt sweater med dem ... det kommer du til at styre for hårdt da ♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Når du - og andre skriver - at jeg nok skal finde ud af snoninger, så får jeg ubeskrivelig lyst til at kaste mig ud i det lige nu her, så det nok med, at jeg kommer i gang inden for den aller, aller nærmest fremtid ;-)

      Slet
  5. Med at det du kan så kan du også klare snoninger, det er jeg sikker på :) Endnu en sød klud er det blevet til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Tanja - jeg er meget tæt på at være overbevist om, at det er et overskueligt projekt med de snoninger :-)

      Slet
  6. Det er simpelthen så fedt, at du får afprøvet alle de mønstre. Og snoninger! - Det er helt klar også på min to do liste. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, så er jeg ikke den eneste, der ikke er hoppet ud i dem - endnu ;-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.