søndag den 31. august 2014
Et ugle-ja
Jeg kan nu afsløre det hemmelige hækleprojekt, som jeg har været i gang med i samarbejde med Anita fra Photomusen. Projektet var også augusts "12 months of knitting and crochet".
Jeg har tidligere vist nærbilleder af nogle af detaljerne, og nu kan jeg vise hele herligheden.
Projektet var hemmeligt, da det var en gave til et brudepar.
Vi tog udgangspunkt i det, som vi troede, at de ville have på og også farvevalget i brudebuketten var et skud - og det viste sig at være helt rigtigt ramt.
Uglerne er hæklet på nål 3 og overvejende i akrylgarn fra Bilka.
Anita havde hovedansvaret for gommen og jeg for bruden.
Fredag aften fik vi i fællesskab begge ugler færdiggjort. En del af de sidste ting blev "samlebåndsarbejde", og vi nåede i mål tæt ved midnat.
Grundopskriften på selve uglekroppen, vinger og øjne er fra Anitas ugleopskrift.
Jeg har valgt at lave en halsudskæring foran og at hækle selve kjoledelen i bagerste maskeled og det grønne i begge.
Det var et godt valg at have hæklet kjolen i bagerste led, for det betød, at jeg kunne hækle blonden forneden i det forreste led. Jeg søgte efter en passende en af slagsen og faldt over den, som jeg for nogle år siden hæklede på kjolen til min mormor. Den passede oveni med det samlede maskeantal rundt om uglen - ret heldigt.
I halsudskæringen hæklede jeg en picotkant for at markere kjolens hals.
Brudebuketten brugte jeg rigtig lang tid på. Jeg fik hæklet nogle meget små blomster, men det fungerede ikke rigtigt. Da jeg endte med at tjekke mit effektgarn, var ideen der.
Jeg syede desuden pinke, lyserøde og gennemsigtige perler på.
Bruden har også fået et slør i alm. tyl. Jeg kunne ikke nå at hækle et.
Som nævnt havde Anita hovedansvaret for gommen, og hun fik løst opgaven rigtig godt.
I går blev ugleparret foræret til brudeparret, og både Anita og jeg er tilfreds med det samlede udtryk.
Jeg var dog flere gange undervejs lidt usikker på, om vi nåede i mål, for der blev brugt ret mange timer på mislykkede forsøg. Heldigvis kom de gode ideer også, og når det sker, glemmer man helt alle de timer, som ikke rigtig bar frugt :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er de da bare skønne:-)
SvarSletRigtig mange tak, Susanne <3
SletSikken super ide I har fået! Hvor er det fantastisk med alle de fine detaljer I har lavet! De er også ret sjove og jeg smiler stort :oD det må have været den bedste og sjoveste gave til anledningen!
SvarSletTusind tak for dine rosende ord, Elena.
SletJeg håber, at de blev glade for de to spøjse ugler - vi kæmpede bravt med de øjne, som giver dem det sjove udtryk.
Hvor de søde Hr. og fru ugle :)
SvarSletRigtig mange tak, Tinna <3
SletHvor er de flotte. En super ide:-)
SvarSletTusind tak, Joan :-)
SletDe er bare blevet SÅ søde - skøn gave :)
SvarSletRigtig mange tak, Pia <3
SletSikke et arbejde. Og hvor er de blevet fine - og meget detaljerige. Wow!
SvarSletDet endte også med at tage længere tid, end jeg lige troede, men fedt når det så ender godt :-)
SletDe er simpelthen så bedårende dejlige. Modtagerne må være lykkelige for det par ^^
SvarSletRigtig mange tak, Laila <3
SletÅhhhhh, jeg ELSKER dem! Hvor er de bare fine:-)
SvarSletTusind tak, Ingrid <3
SletDe er bare så flotte. Sikke et arbejde :)
SvarSletTusind tak, Tanja - det endte også med at tage længere tid, end jeg lige troede :-)
Slet