mandag den 18. august 2014

Snoninger, here I come!


Der kom - som forventet - en klud med snoninger i "Klutealongen", og jeg var ved at lade være med at strikke den sidste af de fem, nemlig "Vier".

Men da flere til min sidste klud skrev, at det skulle jeg nok finde ud af, kastede jeg mig ud i det.
Den brede snoning, hvor jeg skulle bruge hjælpepind, var den letteste at finde ud af, men jeg kunne ikke rigtig få de små til at blive pæne... indtil jeg tjekkede Garnstudio og fandt ud af, at man kan lave snoninger, der går over 2 masker uden brug af hjælpepind.
Jeg anede ikke, at det var en mulighed, og straks var det noget lettere at få lavet de 8 små snoninger på hver 4. pind.
Det er altså en fed følelse, når man finder ud af noget nyt - og især når det er noget, som jeg ikke troede, at jeg ville kunne lære så hurtigt. Faktisk troede jeg, at det var meget mere besværligt at strikke snoninger, end det viste sig at være.


Som ved de andre klude har jeg valgt at hækle en kant rundt om hele herligheden og også at hækle en lille hank. Den er i øvrigt strikket i ID-garn fra Coop.

Nu har jeg fem små vaskeklude liggende, klar til brug. Ih, jeg er glad for at have lavet dem!



Og nu slipper I for flere klude-indlæg for en stund ;-)

10 kommentarer:

  1. Hvor er den flot...bestemt en vellykket udfordring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak!
      Jeg er glad for, at jeg sprang ud i det, for ellers var jeg ikke kommet i gang med snoninger lige foreløbig :-)

      Slet
  2. Elsker snoninger! Den gang, jeg strikkede meget, skulle opskrifter, som jeg valgte, være med snoninger. Synes at det er så smukt på trøjer, men også en klud bliver virkelig interessant med dem. Flot arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor fedt, at du også har strikket den slags! Jeg har altid troet, at du kun var en hæklepige ;-)

      Slet
  3. Hold nu op hvor du kan! (sagde det jo). Flotte snoninger! Meget blæret! I det hele taget blærede klude du har strikket. Tillykke med den nye disciplin - glæder mig til at se flere snoninger fra din side ♥ Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Liv!
      Det forpligter at kunne strikke snoninger - så kan man ikke mere sno sig udenom ;-)

      Slet
  4. Den er blevet rigtig flot.... Spændende hvad dit næste snonings projekt bliver ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Laila - ja, det bliver det! Jeg har kigget lidt på en kjole.

      Slet
  5. You did it! Og den er rigtig fin. Får helt lyst til at strikke snoninger - det er længe siden, jeg har kastet mig over det:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg nemlig ;-)
      Så må du i gang med nogle flere af slagsen :-)

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.