mandag den 7. juli 2014

Surfergear


Nummer to af mine julipakker i Pennevenneposten var til @piratnissen, der bl.a. surfer i sin fritid, så det blev temaet for den pakke, som jeg ville sende til  hende.

Ret hurtigt fandt jeg ud af, at det at finde opskrifter på noget surferrelateret ikke var så nemt endda. Jeg havde mange overvejelser, men endte til sidst med at købe en opskrift på en lidt anderledes klud. Anderledes fordi den ikke var firkantet. Istedet var der "bølger" forneden - en ret fed detalje, synes jeg.


Kanten på de tre andre sider var dog ikke lige at gå til. Den krævede en nærlæsning af den engelske opskrift, og efter lidt afprøvninger tror jeg, at jeg endte med at få den lavet korret.


Som finish valgte jeg at hækle en hvid kant om hele herligheden, så vandfarven og resten af motivet kom til at fremstå som en helhed. Jeg synes nemlig, at den ellers virkede tilfældig og "todelt" - ja det så faktisk ufærdigt og på en eller anden måde også sjusket ud. Jeg hæklede også en lille hank i det ene hjørne. Personligt synes jeg, at sådan en hank er ret praktisk i badet :-)

Jeg har selvfølgelig brugt 100% bomuldsgarn fra Coop og har strikket med dobbelttråd af en 4/8, da jeg ikke lå inde med passende farver i en 8/8.

Som kronen på værket var jeg heldig i en sybiks i Flensburg at finde en applikation med en surferfrø :-)


Modtageren blev rigtig glad for pakken - netop pga. surfertemaet.

Så er det altså bare "ti fire og en skumbanan" at bruge tid på pennevennepost.

11 kommentarer:

  1. Den er så fed og rigtig godt fundet på!

    SvarSlet
  2. Det er da også ret genialt lige at producere surfer-krea målrettet modtageren.
    Virkelig fint resultat :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Liv :-)
      Hun er også løber, men at finde noget rettet mod det, var endnu sværere!

      Slet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Fed klud og herlig frø 🐸
    Du gør noget for at kende lidt til
    din modtager, som må være superglad
    for de skønne ting ^^

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak <3
      Ja, jeg søger på vedkommende for at finde noget, der på en eller anden måde har en relation til modtageren.

      Slet
  5. Bølgerne er en fin detalje og ikke overraskende er jeg vild med surferfrøen :) rigtig fin gave til en der surfer

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skægge er faktisk, at jeg kom til at tænke på dig, da jeg fandt applikationen :-)

      Slet
  6. Du er bare så mega sej! Hver måned bliver jeg forbløffet over, hvor krea du er til at finde på personlige ting! Jeg har lige været på posthuset med en pakke til dig. - Jeg håber, at du bliver glad for den!
    Kh A

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Astrid.
      Din fine pakke er modtaget, og jeg blev rigtig glad for den! Du har virkelig ramt rigtigt!

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.