fredag den 4. juli 2014

En fræk abe



Jeg deltager jo i #trådoggarn - pennevennepost, igangsat i Den lille elefant og Rock & Roll Hausfrau.

Her i juli måned skulle jeg sende til @julieklenoe. Som altid lavede jeg noget research for at danne mig et billede af modtageren. 
Denne gang lå den lige til højrebenet. En kvinde, der har lilla som sin yndlingsfarve, elsker aber og er studerende kunne kun betyde, at jeg skulle hoppe ud i at lave et bogmærke formet som en lilla abe.



Ravelry blev brugt, og jeg faldt med det samme for en af opskrifterne fra Little Owl's Hut, hvis sjove hund, "Lucky", jeg testhæklede den danske oversættelse.
Man kunne købe abeopskriften for sig selv, men også vælge en pakke med tre bogmærker, så det endte jeg med at gøre.

Jeg valgte at hækle aben i id-garn fra Coop, dog er det gule garn Mayflower, og de små øjne er købt i Søstrene Grene.



Julie blev rigtig glad for den lille abe, og jeg endte altså med at have ramt plet. 
Det er altså fedt, når det sker, for jeg kender jo ikke modtageren, men alligevel er det muligt at regne noget ud ud fra Instagram og andet.

Faktisk er jeg selv ret vild med aben, så måske det ender med, at jeg hækler et par stykker mere. :-)




18 kommentarer:

  1. Den er sååå fed! Og nu er jeg helt lost, for jeg havde jo tænkt mig, at jeg ville hækle en lilla abe til hende! :)
    Jeg må straks finde på noget andet. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ØV, men gad vide, om du ikke finder på noget alligevel? Man kan jo lave aber i andre "afskygninger".

      Slet
  2. Hvor er den bare sød! En rigtig fin gave at give, som også er brugbar :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Nanna - modtageren blev også glad for den. :-)

      Slet
  3. Hvor er den sød - Little Owl's Hut laver altså nogle sjove ting :)
    Dejligt at du ramte plet, så bliver man da lige lidt mere glad og tilfreds

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Little Owl's Hut er gode til at lave noget, som er anderledes, og hvor modellerne udtrykker personlighed. Det kan jeg godt lide ved deres designs.

      Man bliver nemlig lige lidt ekstra tilfreds, når man kan se, at det, som man har lavet, falder i god jord hos modtageren.

      Slet
  4. Så skøn! Tror faktisk at man som studerende læser bedre, hvis man har sådan en og nulre med i mens :)

    Mange hilsner
    Ditte

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.