fredag den 27. juli 2018
Summer Shopper
Af mine skønne elever, som jeg skulle sige farvel til i juni, fik jeg som gave en stor kurv med garn og andre lækre ting 💗
Deriblandt var der noget 8/8 bomuldsgarn, Drops💙you8, som var i forskellige farver.
Samtidig havde jeg lige købt opskriften "Summer Shopper" fra www.littlebugz.dk. Jeg faldt pladask for netop dette net, som bare har så fin en form.
Da jeg gerne ville have så mange af farverne fra kurven med som muligt, og de stadig skulle passe sammen og til mønstret, blev et enkelt nøgle valgt fra, og jeg satte i stedet en lysegrå til, så jeg kunne få noget, der ligner en regnbue i pasteller.
Jeg er ikke den største fan af pastelfarver, men her i en regnbue går de an. Den, der tjener som den gule, er faktisk ikke gul, men beige. Sjovt, som det, at den bliver placeret mellem en rød og grøn, gør, at den ser gul ud.
Opskriften er ret let at følge, og man skal kun hækle luftmasker og kædemasker. Største udfordring var at sørge for at lave kædemaskerne tilpas løse, for ellers var det et helvede at skulle hækle i den på den næste række.
Jeg ændrede en smule i forhold til opskriften. Der er flere rækker, så nettet er en smule bredere - det skulle passe med farverapporten 😏, og jeg gjorde også hankene et par rækker bredere.
Den lille knap, som jeg har syet på, fandt jeg i gemmerne. Den fik jeg engang af min svigermor, og nu har den fået et formål.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Fin sommer shopper du har lavet
SvarSletMange tak <3
SletHvor er den flot!
SvarSletMange tak, Christina!
Slet