torsdag den 17. oktober 2013

Feriesokkestrikning

I dag er jeg hjemvendt fra tre dage i Hamburg, og bilturen derned og hjem samt et par aftner på hotellet har gjort, at jeg har fået godt gang i at strikke et par sokker - hvilket jeg jo sukkede efter for nogle dage siden.

Det er et mønster, som en veninde har lavet til fordel for en god sag, og da jeg synes, at det er så fint, og jeg havde noget lyst garn på lager, faldt valget ret hurtigt på hulmønstret.
Oveni synes jeg, at det er helt fedt at skulle koncentrere mig om hver maske denne gang.

Desværre kan jeg ikke finde min anden rundpind i str. 2½, så måske jeg ender med at strikke sokkerne færdig en ad gangen... selvom jeg helst vil strikke dem på en gang ;-)




10 kommentarer:

  1. det ser rigtig flot ud ...men ser også indviklet ud syntes jeg. Rart med en udfordring en gang i mellem

    SvarSlet
    Svar
    1. I starten syntes jeg også, at det så indviklet ud, men man skal "bare" kunne ret, vrang, to ret sammen, to drejet ret sammen og slå om.
      Udfordringen er jeg blevet helt glad for - heldigvis!

      Slet
  2. Hvor må det være lækkert sådan at kunne tage sit håndarbejde med på ferie! Det kan jeg godt savne lidt, for det er godt nok ikke nemt lige at kaste symaskinen op på skødet og så lige sy et par bukser sammen i bilen eller at få plads til den og stoffet mellem alle de andre tusind ting vi skal have med ;)
    Jeg er så vild med det mønster du strikker der :) Det ser så romantisk og fint ud og jeg glæder mig da til at se slutresultatet :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, du kan ikke lige tage symaskinen med i tasken:-(
      Romantisk er vist et ret dækkende ord for det udtryk, som sokkerne får ;-)

      Slet
  3. Sikke et smukt mønster.... Ser meget detaljeret ud. Ville ønske jeg var bedre til sådan noget mønster strik når. Jeg ser sokker som disse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også øjeblikke, hvor jeg mister overblikket i mønstret, men heldigvis har jeg fundet ud af det hver gang.
      Jeg har også været tilbageholdende med hulmønstre, fordi man skal tælle - smutter et omslag, er det "ged i den" på næste omgang.
      Nu har jeg valgt at kaste mig ud i det, og nu er det første skaft færdigstrikket. Så kommer udfordringen med at få mønstret til at fortsætte ned over overfoden.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.