Viser opslag med etiketten kreativitet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kreativitet. Vis alle opslag
søndag den 26. oktober 2014
Kreativ stemning for alle pengene
Igen i år kom weekenden i uge 43 til at stå i kreativitetens tegn.
Som de fire foregående år tog jeg sammen med kreative veninder til Kreative Dage i Fredericia om lørdagen. Denne gang var vi fire - en femte stødte til os, da vi efterfølgende tog hjem til min søster Anita og kreahyggede i stor stil.
I forhallen i Messe C ventede en flot, strikket ko - ih, den slags har jeg en svaghed for ;-)
Min søster og jeg havde for første gang købt partoutbillet, så vi kunne tage det roligt om lørdagen og også tage turen igen i dag. Vi gjorde det mest for at kunne høre flere foredrag.
I går var et foredrag med Heidi M. Nymann fra Woolspire, som trak, og som lød rigtig spændende. Heidi skuffede bestemt ikke, og jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål omkring platformen. Hos netop Woolspire købte jeg i dag noget lækkert garn.
(Mere om mine køb i et andet indlæg).
Da det er lettere at gå få sammen, valgte vi at "dele os", og jeg fulgtes rundt med Anita.
Vi havde en lille liste over de stande, som vi skulle forbi.
Således var vi bl.a. forbi TV-Syd, By Nyboe, Woolspire, Alt om Håndarbejde - begge deres stande, Flettekredsene og Geilsk.
Sidstenævnte fordi jeg (selvfølgelig) har set udsendelsen om netop Bente Geil på DK4, og jeg havde fået nys om, at man kunne blive fotograferet sammen med den geilske mand :-) Sådan en mulighed ville jeg ikke lade min næse gå forbi. Samtidig betalte man en 20'er for det - et beløb der gik ubeskåret til Knæk Cancer.
I dag, søndag, var der færre mennesker end i går - det virkede i hvert fald sådan, og da vi kom ved åbningstid, havde vi god tid til at købe ind hos By Nyboe og Woolspire, inden vi skulle høre foredrag om tidens tendenser inden for mode - igen et foredrag, som var spændende.
Vi fik også kigge følt og mærket på en masse lækkert garn og andre materialer og også snakket flere steder. Jeg elsker simpelthen stemningen sådan et sted.
Ih, jeg må sige, at messen igen i år var rigtig god. Faktisk synes jeg, at den bliver bedre og bedre for hver gang, at jeg har været af sted.
I år var det ikke en bageovn, der var flere "kiosker" med mad og drikke, og generelt mere plads. Der var også flere messetilbud, og det kan jeg altid godt lide ;-)
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg nok også ender med at bestille en billet til hele weekenden.
lørdag den 18. oktober 2014
3 ting, jeg elsker ved lørdag
Når store og små finder fælles interesse, ...
![]() |
Lille Lucas vil se de voksnes tog køre. |
..., at sætte et loppefund i stand, ....
![]() |
Kobberkar købt på Brørup marked i går. Det skal tjene som brændekurv. |
..., og at være kreativ med andre ting, end man plejer.
![]() |
Trækasser købt hos Tina Dalbøge males indeni med farverne brun, orange, limegrøn, hvid og berry-rød. |
* Rigtig god lørdag aften *
lørdag den 4. oktober 2014
3 ting, jeg elsker ved lørdag
Lækker mad, ...
..., at have gang i hæklenålen,...
...., og at nyde hele herligheden sammen med andre kreative veninder!
At det oveni har været det smukkeste efterårssolskinsvejr gør kun det hele bedre <3
mandag den 11. november 2013
Så er uge 46 i gang :-)
Så kom uge 46, og hermed er blogudfordringen sat i gang :-)
To meldte sig til i går aftes, så deltagerantallet kom op på i alt 19 bloggere inklusiv mig selv.
Jeg havde slet ikke regnet med, at så mange havde lyst til at være med, så det er jo helt fantastisk!
Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, hvad Anita, Karin, Helle, Heidi, Alice, Tinna, Christina, Laila, Eg,
Elena, Susanne, Randi, Christel, Tanja, Aslaug, Rebekka, Fie og AlbaDuus finder på af spændende ting, og samtidig er der også en del af ovenstående blogge, som jeg aldrig før har besøgt før nu.
Jeg vil forsøge at skrive hos alle deltagere så ofte som muligt og få læst alle indlæg.
* God kreativ-blog-uge-46 *
________________________________________________________________
Deltagere i udfordringen:
Karin med bloggen Casa Grau
Helle med bloggen Belladotte - og er også kvinden bag Giveaway i Blogland
Heidi med bloggen Migogmaya
Alice med bloggen Strikket-Bamse
Tinna med bloggen Katja-Zone
Christina med bloggen My By Røgilds
Laila med bloggen StrikSofie
Eg med bloggen Strik og slap af
Elena med bloggen Cupcake By Me
Susanne med bloggen Flesthverdage
Randi med bloggen Ilha
Christel med bloggen Colors & Creations
Tanja med bloggen Tanja's verden
Aslaug med blggen Strikkefåret
Rebekka med bloggen BEBAKREA
Fie med bloggen Hækleriet
AlbaDuus med bloggen AlbaDuus
Marie med bloggen By Lam
Kirsten med bloggen KissersGalleri
Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne
Rebekka med bloggen BEBAKREA
Fie med bloggen Hækleriet
AlbaDuus med bloggen AlbaDuus
Marie med bloggen By Lam
Kirsten med bloggen KissersGalleri
Linda med bloggen Boldreels kreative hjørne
Abonner på:
Opslag (Atom)