Viser opslag med etiketten forkælelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forkælelse. Vis alle opslag

mandag den 20. januar 2014

Mandagsforkælelser

Min arbejdsdag har været en af de mere krævende, og faktisk skulle jeg også have været til piloxing, men lige i dag var jeg for træt til det.

Min mand står altid for madlavningen om mandagen, og da han kom hjem, var det med min yndlingsugeblad, "Hendes Verden":


Jeg er pjattet med ærmerne på denne model i bladet:


Alt imens jeg bladrede i det, blev der kokkereret i køkkenet, og sikken en energi der blev brugt derude! Ret hurtigt bredte der sig en duft af ost og andet godt fra ovnen!

Aftensmaden bød nemlig på vegetarlasagne - og nøj, den var god! 



Lige om lidt skal der heppes på håndbolddrengene sammen med min skønne mand, der har stået for dagens lækre forkælelse.

Kan man andet end at føle sig heldig på sådan en mandag?