søndag den 28. januar 2018

Ikke se, ikke høre, ikke tale



En ung kvinde, som jeg følger på Instagram, og som jeg også har mødt i virkeligheden, er ret vild med aber og især Kay Bojesens træabe.

Hun er en af de kvinder, som jeg synes, trænger til en smule forkælelse, så jeg gjorde noget, som jeg aldrig troede, at jeg skulle gøre. Jeg kastede mig ud i at hækle hele tre af KB-aben. For mig var det en stor udfordring, for jeg er ikke fan af at hækle den. Faktisk har jeg haft den holdning, at de to, som jeg har hæklet, er riiiigeligt. 



Denne gang valgte jeg at følge de ændringer, som Annette Heintze har lavet, så aben mere er lig træudgaven. Opskriften findes HER og som pdf HER.

Samtidig valgte jeg også at hækle som på samlebånd, altså at hækle de samme dele til alle tre aber på en gang. Ved armene og benene - 6 af hver - resulterede det dog i, at huden på min langemand sprækkede - i øvrigt de dele af aben, som gør, at jeg ikke har været vild med at hækle den.



Overraskende gik det noget hurtigere og lettere, end jeg troede, og disse tre var sammenlagt noget mindre udfordrende for min tålmodighed end de to andre.

Armene var jeg nødt til at sy fast i positionerne som "ikke se", "ikke høre" og "ikke tale".

Modtageren blev rigtig glad og overrasket - og så er arbejdet med dem det hele værd! 💙




Det med småt - for en god ordens skyld:
Jeg har ikke modtaget betaling for hverken aber eller materialer dertil. Således har jeg intet tjent på aberne, hvorved at ophavsrettighederne fra Bojesen-familien er respekteret og fulgt.
Det betyder også, at jeg ikke hækler aben på bestilling.


5 kommentarer:

  1. Hun er en meget heldig kvinde, hende du så flot kster dig udi sådan en opgave for at glæde hende. Og du milde hvor er de bare søde. Flot,flot
    God eftermiddag og aften til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3
      Den der følelse, når man overrasker nogen og ser, at det gør dem glade, er bare noget af det bedste. <3

      Slet
  2. De er blevet rigtig søde! Og sikke et arbejde! Jeg er der, hvor jeg ikke tror, jeg kommer til at lave sådan en abe igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak <3
      Denne gang var de ikke helt så trælse at lave - måske fordi jeg vidste, hvorfor jeg havde besluttet at lave dem. Måske fordi jeg også var lidt spændt på at følge opskriften med de nye ændringer. Kroppen bliver flottere efter ændringerne.

      Slet
  3. Hvor er de fine! Gad SÅ godt jeg kunne hækle, for min mor ville ELSKE sådan et sæt! I stedet tror jeg hun får the real real i fødselsdagsgave i år 😊

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.