Meadow-tæppet er færdigt, og jeg er således i mål i Drops' CAL "The Meadow".
I tirsdags kom den sidste clue, der indeholdt tre omgange, så det var til at overskue - også selvom buerne tog tid at hækle.
Også ved de sidste tre omgange hoppede jeg farvekoderne over, for min mand kunne godt lide omgangene fra clue 15 og var ikke vild med "blonden" på clue 16, så for at gøre den mindre tydelig, valgte jeg at hækle den i mørkegrå (Mørk Rullesten) i stedet for hvid. Hvid ville fremstå mere feminin og mere tydelig. Samtidig synes jeg, at den mørkegrå understreger de grå nuancer i tæppet.
Alt i alt er jeg rigtig glad for mit færdige resultat.
Jeg er superglad for, at jeg valgte at hækle i uldgarn, og at jeg også hæklede mere firkanter for at gøre tæppet større. De ekstra borter undervejs gav også 10 cm mere til både bredde og længde.
De færdige mål endte på 150 cm x 112 cm, så det er en fin størrelse på et slumretæppe - i hvert fald til mig, der har en højde på 149 cm.
Jeg synes dog, at nogle af blomsterne krøller sammen og fremstår således ikke så pæne, så jeg påtænker at sy kronbladene fast.
Nu skal tæppet vaskes, så det kommer til at blive lækkert blødt. Jeg vil dog lave en hækleprøve inden og vaske den først, så jeg ved, hvordan min vaskemaskine vasker. Da jeg også har valgt garn i henholdsvis sort og hvid, vil jeg også være sikker på, at det sorte ikke smitter af og misfarver det hvide.
God idé med vaskeprøve. For sikke et arbejde og hvor er det blevet et fint tæppe. Er dog ikke helt sikker på, du får lov til at beholde det for dig selv. Synes vovsen ser ud til at være glad for det ;-)
SvarSletVovsen er også svært glad for tæppet - faktisk ligger hun i det lige nu ;-D
SletHvor er dit tæppe bare blevet flot.
SvarSletHvor er det blevet flot! Superflot arbejde. Det er godt nok gået stærkt, synes jeg! Borten i de forskellige farver er også rigtig fin. Suger lige inspiration til når jeg engang skal hækle bort....
SvarSletTusind tak <3
SletDet bliver spændende med din temperaturtæppe - hvad du vælger af bort.
Det er blevet få flot! Dit farvevalg er lige i øjet!
SvarSletTusind tak, Anita <3
Slet