Julerose
Geranium
Primula
Stedmoderblomst
Firkløver
____________________________________________________________________________
Hæklenålen kører deruda´ med at lave nye firkanter!
Jeg var ellers gået næsten død i uge efter uge at skulle lave en ny blomsterfirkant, men efter at jeg har valgt at finde på nogle flere, er det blevet helt sjovt og udfordrende. Det er en fed følelse - når nu jeg flere gange i de forgange 8 uger har fortrudt at være hoppet med på "The Meadow".
Den næste firkant, som jeg har fået bikset sammen, er en med en geranie.
Igen fandt jeg selve blomsten i min tyske blomsterbog "Bezaubernde Blütenpracht", som på dansk hedder "100 blomster i hækling & strik".
Jeg har gjort følgende:
Materialer:
Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg i farverne "karry", "Flødeskum", "Rullesten" og "Mørk rullesten".
Hæklenål str. 3
Fremgangsmåde:
Hækl en geranie efter anvisningen i bogen " 100 blomster i hækling & strik", mønster 57.
Der findes også en videovejledning HER.
Derefter hækles firkanten på følgende måde med farven "Mørk rullesten":
Hækl en km i "krydset" på vrangsiden af et af de otte blade (se nedenstående billede). Hækl derefter 4 lm og en km i det næste blads kryds. Fortsæt på denne måde i alle blade og afslut med en km i den første km.
Vend arbejdet.
Hækl nu:
(3 lm, 3 stgm) i den første lm-bue. * I den næste hækles 2 stgm, 2 lm og 2 stgm. I tredje lm-bue hækles 4 stgm.* Gentag fra * til * yderligere 2 gange. Til sidst hækles 2 stgm, 2 lm og 2 stgm i den sidste lm-bue og afslut med en km i den 3. lm.
Resten af firkanten hækles som ved de andre Meadow-firkanter. Se mere her, hvor der fortsættes med "3. OMG".
Endnu en fin firkant.
SvarSlethej Anja,
SvarSletdine firkanter er så flotte !
mange hilsner
Angelika