Lige før nytår nåede jeg i mål med Westknit-sjal, Exploration Station, der jo var en mystery knit-a-long.
Jeg løb jo ind i problemer med briochedelen - også kaldet tofarvet patent - men med lidt hjælp fra Striksofie kom jeg over startvanskelighederne med den del. Det viste sig ikke at være så svært endda.
Mellem jul og nytår var der tid til lidt fordybelse i strikken, og jeg fik lavet de to sidste clues, der ikke var særlig svære. Det sværeste var at fifle mig lidt frem til at ramme det korrekte maskeantal, da jeg skulle i gang med den sidste clue, "blondedelen", for jeg havde på mystisk vis tre masker for meget.
Det lykkedes, og afslutningen i form af en i-cordkant gik let og smertefri.
Faktisk er jeg ret begejstret for netop i-corden, der også løber langs de to andre sider af sjalet.
Jeg var en smule utilfreds med mit farvevalg i starten, men valgte at fortsætte. Det er jeg glad for nu, for med den sidste clue i orange, synes jeg, at det er blevet ret fint.
Jeg kunne godt have ønsket, at de to farver i selve briochen var længere væk fra hinanden, men det kan jeg sagtens leve med.
Det er absolut ikke sidste gang, at jeg strikker en Westknit-model. Faktisk har jeg allerede købt mønstet til "Color Craving" :-)
Farverne er da vildt gode! Jeg er også ret glad for WestKnits designs - men nogle gange bliver farverne altså en smule hysteriske for mig... Men dit er bare superflot! Sejt gået og tillykke med resultatet.
SvarSletDer er også nogle, hvor det bliver lige neon nok - også for sådan en farveglad en som mig ;-)
SletRigtig mange tak for roserne!
Hold nu op hvor er det smukt! Hatten af for dine evner og farverne passer virkelig godt til hinanden :D
SvarSletTusind tak, Agnethe <3
SletDet er fantastisk flot. Den orange kunne du bestemt ikke have undværet! Det er godt nok også dejligt stort.
SvarSletTusind tak, Christine.
SletDet bliver nemlig ret stort og lækkert!
Sikke flot - mange lækre detaljer. Godt gået! :) glæder mig til at se det næste.
SvarSletTusind tak, Liv <3
SletColor craving er også på min to-do-liste. :-)
Flot og lækkert sjal. Fine farver
SvarSletRigtig mange tak <3
SletCool! I love it. Regula
SvarSletThank you :-)
SletWow it's gorgeous, I love the colour combination you've chosen, works perfectly for the pattern
SvarSletThank you, Evelyn.
SletIn the beginning I was not sure if the orange was working together with the purple and blue yarn but in the end I like the combination.