Valget faldt på en, hvor der er tre farver på hver omgang, og det med at skifte farve så ofte har jeg ikke prøvet kræfter med før.
Mellem jul og nytår forsøgte jeg mig med opskriften, men jeg var ikke tilfreds. Jeg valgte at hækle de to farver, som jeg ikke hæklede med, med rundt. Det betød, at de to farver, som jeg ikke hæklede med, kunne anes. Det syntes jeg ikke var pænt, så alt blev pillet op igen.
Huen blev lagt på is, men min mand har nævnt den med jævne mellemrum, så jeg måtte jo finde en løsning.
Han har endda været så sød at sige, at han kunne finde en anden model, men så blev jeg alligevel stædig, for det kunne ikke passe, at jeg ikke kunne finde en anden løsning.
På Facebook fandt jeg en tysk hjælpegruppe til netop MyBoshi-huer, og der fandt jeg en forklaring, som jeg ikke helt forstod, da mine tyskkundskaber inden for fagudtryk ikke er helt så gode. Forklaringen ledte mig dog på Youtube, hvor jeg fandt en video, der viste, hvordan det skulle gøres.
Meget simpelt fører man farven tilbage langs den samme farve, så man ikke kan se den bagvedliggende tråd - smart!
Garnet er i øvrigt Nazca fra Lamana købt hos Woolspire i deres webshop. Det er samme kvalitet og også farve, som jeg strikkede halstørklædet til min mand med.
Det er så fedt når man får knækket koden til noget der har drillet. Glæder mig til at se den færdig......
SvarSletPå hovedet af din søde Mr. F ^^
Det giver en helt speciel følelse, når det endelig lykkes. Ofte lønner det sig heldigvis er være stædig ;-)
SletDet ser da spændende ud, det er altid rart at lære noget nyt :-) Kh
SvarSletDet er det nemlig, Jette :-)
SletDet ser spændende ud :-) Jeg glæder mig til at se det færdige resultat..
SvarSlet// Marie - www.MarieM.Bloggersdelight.dk
Det har også været en spændende rejse med hæklenålen - også en, hvor det har været et skridt frem og to tilbage :-)
SletSmart!
SvarSletJep :-)
Slet