søndag den 21. oktober 2012

Pandekager til madpakken

Herhjemme er vi fans af broccolipandekager, og derfor har den været genstand for utallige forsøg med andre grøntsager og krydderier.
De kan spises på brødet, som tilbehør, eller bare som de er.

Nu er der igen blevet lavet en ny portion til madpakkerne, og denne gang er det blevet til følgende varianter:


Gulerods- og porrepandekage


Ingredienser:
ca. 100 g. gulerod (skrællet og skåret i store stykker)
ca. 50 g. porre (skåret i store stykker)
1 dl mælk
3-4 spiseskefulde mel
1 æg
krydderier efter eget valg. Jeg brugte hvidløgssalt, chiliflager, oregano og salt.
olie til at stege i

Fremgangsmåde:
Kom grøntsager, mælk, mel, æg og krydderier i en blender, og blend hele molevitten sammen til en "dej".
Varm panden op med olien og hæld dejen ud i små klatter - ca. på str. med en knyttet hånd.
Steg pandekagerne på begge sider.


Rødbede- og porrepandekage



Ingredienser:
ca. 100 g. rødbede (skrællet og skåret i nogle store stykker)
ca. 50 g. porre (skåret i store stykker)
1 dl mælk
3-4 spiseskefulde mel
1 æg
krydderier efter eget valg. Jeg brugte hvidløgssalt, chiliflager, timian og salt.
olie til at stege i


Ellers samme fremgangsmåde som ved gulerods- og porrevarianten.


Pastinak-, blomkål- og porrepandekage




Ingredienser:
ca. 50 g. blomkål i buketter
ca. 50 g. pastinak (skrællet og skåret i store stykker?
ca. 50 g. porre (skåret i store stykker)
1 dl mælk
3-4 spiseskefulde mel
1 æg
krydderier efter eget valg. Jeg brugte hvidløgssalt, chiliflager, timian, gurkemeje og salt.
olie til at stege i


Ellers samme fremgangsmåde som ved gulerods- og porrevarianten.




Hvis man ønsker en helt igennem børnevenlig udgave, har MadMama faktisk også afprøvet den.




2 kommentarer:

  1. LÆKRE kombinationer Anja!!! :D Ihh dem må jeg da se at få gang i herhjemme og hvor jeg dog ELSKER farven på dem med rødbede, så bliver det altså ikke mere efterårsagtigt ;)

    Tak for linket :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Rødbedeudgaven smager også godt - og ja, det er en flot farve! Jeg tilsatte af samme årsag gurkemeje til blomkålsudgaven, for den havde ikke den mest appetitlige farve inden...

      Det var bare oplagt for mig at smide MadMama ind også <3

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.