søndag den 7. oktober 2012

"Aladdin" i Fredericia



Til min fødselsdag fik jeg af min husbond billetter til musicalen "Aladdin" på Fredericia Teater, og i går skulle de så endelig indløses. Det var endda til pladser på 5. række.
Jeg havde ikke nogen forventninger, og dog for efter præmieren i torsdags kunne jeg godt ud fra anmeldelserne læse, at der var noget at glæde sig til!

Jeg blev bestemt ikke skuffet!
Det var en fantastisk flot opsætning med flotte kostumer, kulisser og ikke mindst effekter! Ikke mindst var skuespillerne virkelig gode! Den helt store i stykket var for mig helt klart Pelle Emil Hebsgaard i rollen som Genie! Sikken en energi og indlevelse, og ikke mindst var han simpelthen så sjov! Karakteren var gjort moderne og helt "up to date" i sine replikker og selvfølgelig dansk i sin humor!
Selvom det er en Disneys Aladdin, er der ingen tvivl om, at den er tilpasset et dansk publikum, og det klæder den rigtigt godt!

Den er fuldt ud pengene værd at gå ind og se!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.