søndag den 17. januar 2016

Krydrede pulsvarmere

I julegave i julen 2014 gav min mand mig to stikkekit: Et til et sæt "Krydret pulsvarmer" og et til "Tørklæde med magiske nøgler".
De to kits har ligget et helt år. I løbet af vinteren fik jeg ikke taget fat i de to kits, og om sommeren er det ikke så relevant.
Med de lave temperaturer som nu har indtaget Danmark var det oplagt at komme i gang med pulsvarmerne.


Der ventede mig to udfordringer med kittet.
Den første var at lave de to magiske nøgler. Det gik noget lettere, end jeg havde regnet med - også selvom jeg lavede i alt fire nøgler, så jeg havde to fuldstædig ens til begge pulsvarmere. Jeg har et eller andet med, at når der er to af noget fx sokker og pulsvarmere så skal farveskiftene være ens ;-)

Den anden udfordring lå i, at jeg igen skulle kaste mig ud i at strikke tofarvestrik. Sammenlignet med julekuglerne fra Arne & Carlos, så var dette et noget lettere mønster, som heller ikke krævede, at jeg "hægtede" den medløbende farve op undervejs.



Eneste minus er, at jeg nok aldrig bliver fan af at strikke bobler. Det med at skulle vende hele tiden for at lave en synes jeg er lidt trælst.

I skrivende stund har jeg slået op til "Tørklæde med magiske nøgler" og de første 10 bobler er strikket, men nu ligger det en smule i baggrunden, idet jeg er gået i gang med at strikke en kjole.


7 kommentarer:

  1. De er godt nok flotte! Jeg er spændt på tørklædet! Nå ja - og kjolen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anita!
      Jeg skal lige tage tilløb til at komme videre med det, for jeg er ikke fan af at strikke boblerne i kanten. Ved tørklædet er der hele 46, og ved pulsvarmerne kunne jeg nøjes med 2 x 10 :-D

      Slet
  2. Hvor er de skønne! Er så vild med de skønne farver! ☺

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.