tirsdag den 9. september 2014

Swagger - septembers "12 months of knitting and crochet"


Som overskriften antyder,  har jeg i denne måned valgt at strikke en swagger - en cardigan - som septembers "12 months of knitting and crochet".

Jeg har siden det lille hæfte var med Hendes Verden i 2011, gerne ville strikke cardiganen/swaggeren med flæsekant forneden, men er aldrig kommet i gang med den. Faktisk har jeg aldrig ledt efter egnet garn til den.

Da jeg i april var til lagersalg, hvor man kunne købe garn, ender jeg med at købe noget lækkert fuchiafarvet Portofino fra Wilfert's. Planen med de 10 nøgler var at strikke en cardigan, eller i hvert i fald noget til mig selv.
Da jeg kigger i mine opskrifter, falder jeg igen over swaggeren, og jeg tænker, at den har jeg da garn til at lave! Det har jeg også, for det viser sig, at jeg har købt nøjagtig det samme garn og farve, som er brugt i opskriften!


Opskriften voldte mig dog i starten besvær, for jeg har aldrig strikket raglan. Oveni viste det sig, at der var fejl i opskriften - allerede på pind 3 - men takket være en venindes viden om at strikke raglan, og at jeg tjekkede beskrivelsen af det i en anden opskrift, fandt jeg ud af, hvordan pind 2 og 3 skulle strikkes.

Nu er jeg godt i gang. I skrivende stund er ærmemaskerne sat til at hvile, og jeg er i gang med stykket fra armhulerne og ned.



14 kommentarer:

  1. Hvor er det både sjovt og heldigt, at du lige havde købt det rigtige garn! Det må være skæbnen, der har ført dig til den cardigan. :) God fornøjelse med den - det ser mega hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom også til at tænke, om det mon er skæbnen, at jeg købte det garn :-)
      Normalt er det næsten en umulighed for mig at følge en opskrift til punkt og prikke, men det ender det måske med denne gang?
      ....og dog, for ærmerne skal strikkes kortere :-)

      Slet
  2. Hvor skønt et projekt. Raglan er også en sf de ting jeg skal lære....spænder ben for en del projekter....

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, hvor jeg kender det med at have en liste over projekter, som man gerne vil lave :-)

      Slet
  3. Glæder mig til at følge arbejdet.... Super flot gave ^^

    SvarSlet
  4. Det er en flot modet så jeg forstår godt den er kommet på pindene :-) smuk farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan rigtig godt lide flæsen forneden - og farven er nemlig fin og passer meget godt til, at efteråret er ved at indfinde sig.

      Slet
  5. Sikken et lykketræf at du lige købte det samme garn! Den ser rigtig flot ud.

    SvarSlet
  6. Hvor utrolig heldigt med garnet! Og hvor er farven smuk. Swaggeren ser også både elegant OG hyggelig ud. Bliver spændende at se den færdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en lækker, violet farve, og garnet er også ganske blødt.
      I skrivende stund er jeg kommet 10 cm ned under ærmegabene, så det går stødt fremad. Det er perfekt som tv-strik. :-)

      Slet
  7. Ej, hvor sjovt, at du lige købte det samme garn. Jeg er vild med farven. Glæder mig til at se det færdige resultat. Når man først har lært raglan, er det supersmart, synes jeg:-)

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.