søndag den 24. juni 2012

Strik på en vejrmæssig trist dag

Det er et stykke tid siden, at jeg har opdateret med noget kreativt.
Jeg har i de sidste tre uger haft meget at se til på den arbejdsmæssige front, men alligevel er der blevet en smule tid til lidt kreativt om aftenen. Noget er mere eller mindre færdigt, men der mangler lige noget montering.

Lige pt. har jeg ydermere gang i at strikke en cardigan til min svigermor. Hun har selv fundet den i et lille hæfte fra Hendes Verden og ønsket at få den i julegave. Faktisk havde hun fundet tre, men jeg valgte så, hvilken en af dem, som jeg havde lyst til at give mig i kast med.

I dag er jeg næsten blevet færdig med bullen, men desværre løb jeg tør for det lilla garn, så i morgen må jeg af sted efter et nøgle mere.

Jeg mangler nu kun 1½ omgang af bullen (flæsekanten), som skal hækles, og derefter skal jeg i gang med ærmerne.

Det råhvide er 100% genbrugsbomuld, mens det lilla er fra Drops og er en blanding af viskose og egyptisk bomuld.


5 kommentarer:

  1. Lyder altså MEGA hyggeligt, at du sådan kan sidde med dit strikketøj :D Kan lige se det for mig!

    SvarSlet
  2. Det er det faktisk også, Agnethe - bare ikke, når jeg skal strikke baglæns :-))

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig godt ud, Anja! Den bliver flot, når den er færdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg også, at den bliver - men allermest håber jeg, at modtageren kan lide den.
      Jeg er ikke selv vild med den råhvide - lidt for fesent til mig - men når nu modtageren kan, så skal det selvfølgelig være den farve.

      Slet
  4. ...og hun fortalte i går, at hun har set den her og synes, at den ser så fin ud, så det er jo perfekt!
    Så skal den bare passe hende :-)

    SvarSlet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.