Viser opslag med etiketten græskar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten græskar. Vis alle opslag

onsdag den 15. oktober 2014

Efterårsferie


Opskrift på mine græskarøreringe findes HER

I denne uge har jeg efterårsferie.

Den nydes i stor stil, dog mest indendørs, for man kan ikke ligefrem sige, at vejret indbyder til udendørsaktiviteter. Jeg havde ellers en plan om at få gravet to hortensia ned i et bed og få ryddet alle krukker og havepynt væk, men det må vente lidt endnu.

I stedet har ferien budt på hygge med bl.a. søster, og sammen har vi nørklet med garn og lækker mad.
Min mand havde i dag også fri, så vi alle tre turen til Flensburg - selvfølgelig med strik i bilen.


Det er også blevet til en efterårsdekoration.
Delene er købt hos Depot i Flensburg, på nær fadet, der er Wiinblad, og lysene, hvor det brune er købt i Ikea og det orange i et supermarked.



Jeg har også fundet mine græskarøreringe frem igen, og de er kommet i brug, da de passer perfekt til årstiden og samtidig er lidt sjove.

Opskrift på mine græskarøreringe findes HER

Er du også heldig at have ferie?

onsdag den 23. oktober 2013

Tålmodighed på prøve!

Helt frivilligt satte jeg sidst på eftermiddagen min tålmodighed på en prøve!
Jeg har aldrig hæklet med nål 2, men det skulle prøves i dag.

Med orange og brunt Arwetta-garn lige ved hånden samt en rest sokkegarn fra et par strømper fandt jeg på at hækle dette lille græskar - eller det skal i hvert fald ligne et græskar ;-)

Jeg troede ikke, at det ville lykkes, men det gjorde det. Selv det meget lille blad fik jeg kreeret og syet på.