Som skrevet i mit sidste indlæg omkring den hæklede elefant, så deltager jeg i udfordringen "Kids Month" hos Savværksvej.
I dag nåede jeg således i mål med endnu et projekt, der passer ind under uge 41's overskrift "Børneværelset".
Jeg fik nemlig færdiggjort en lille and, som er hæklet ud fra samme opskrift som den blå and, der blev foræret til en kollegas lille dreng.
Denne gang har jeg valgt at lave den i pigefarver.
Garnet er fra Søstrene Grene, og anden er hæklet på nål 2½.
Opskriften findes hos Sabrina's Crochet og er nem at følge.
Den lille and har endnu ingen modtager, men mon ikke, der dukker en lille pige op, som kan bruge den lille and?


