Denne del har jeg udeladt, fordi jeg synes, at det dybe, grønne garn ikke har en nuance, der passer til forårets grønne blade.
Det er ca. 14 dage siden, at jeg blev færdig med sjalet.
Det blev også skyllet op og blokket ud, så bladene står helt skarpt.
Anita med bloggen "Photomusen" hjalp med at tage billeder af herligheden.
Sjalet er en del af en udfordring, som jeg skrev om i et tidligere indlæg.
Jeg er ret godt tilfreds og stolt af mig selv, at jeg nåede i mål med netop "Granny Smith", når nu har jeg to mislykkede forsøg bag mig. Kort fortalt, så har jeg forsøgt at strikke det to gange før, men begge gange nåede jeg ikke i mål. Første gang havde jeg ikke lært at lave "slå op" korrekt, og anden gang gik der "ged" i mønsterrapporterne. Siden de to sidste forsøg er der gået nogle år, og min strikkeerfaring er blevet noget større. Selvom jeg ikke har strikket ret meget hulmønsterstrik, så var det ikke så indviklet, når jeg først havde strikket mønsterrapporten nogle gange.
Faktisk kunne jeg godt finde på strikke æblesjalet det igen ;-)
Opskriften er fra bogen "Sjove sjaler til små og store" af Ilona Petäjämaa.