I dag er der kommet nyt legetøj på matriklen :-)
Manden min og jeg har et stykke tid ville have et nyt kamera, idet vores Olympus E-420 har fået et skade, så dækslet til memokortet ikke mere kan registrere, om det er lukket, så kameraet meddeler hele tiden, at det er åbent og gør det derfor svært at tage billeder. Kameraet har været til fotomanden, men han har ikke kunnet reparere det 100%. Det har været et rigtigt godt kamera til det behov, som vi havde på det tidspunkt.
Vi regnede med, at det nye fotoapparat skulle være et Nikon, men vi faldt for Sony Alfa'en, som er superlækker, og som i sidste ende kan (næsten) det samme, men er billigere. Det betød, at vi oveni købte tre objektiver, nemlig et makro, et med fast brændevidde som er meget lysfølsomt og supergodt til portrætfotos samt et 75-300 mm til at zoome med. Samtidig er det et meget mere lysfølsomt kamera, hvilket betyder, at en blitz i rigtig mange tilfælde er overflødig.
Manden er nu godt i gang med at tage det hele i brug.
Jeg glæder mig vildt meget til at komme i gang med at bruge det, for ingen tvivl om at der er sket en del med teknologien, siden vi købte det gamle Olympus!