Det er længe siden, at jeg strikkede en djævlehue, men jeg ville lave noget mere. Jeg overvejede en sprutte. Det blev forkastet, for jeg havde lyst til at prøve noget nyt.
Ved et tilfælde faldt jeg over en sød and, og jeg havde heldigvis stadig matchende garn i forhold til huen.
Opskriften er engelsk, men er nem at følge, og er du mere til at hækle efter tyske eller spanske opskrifter, så findes den også på de to sprog. Sabrina, der står bag opskriften og bloggen "Sabrina's Crochet" har også lavet andre søde opskrifter, bl.a. på de fem karakterer fra den nye animationsfilm "Inderst Inde".
I dag er både hue og and landet hos den lille dreng og hans mor, og begge dele er blevet vel modtaget.



















