tirsdag den 31. juli 2012

En hård dag 3 med uforudsete forhindringer



Jep, gårsdagens strik gav uventede udfordringer!

Jeg var stødt på en knude på garnet - garnet var knækket og bundet sammen igen, men endnu en dukkede op, og denne gang gav det problemer, for efter at have strikket et par omgange, kunne jeg godt se, at noget var galt i "farverapporten" i garnet.
Igen måtte jeg pille op og "plukke" en ordentlig stykke af garnet for at finde det rigtige sted i farverapporten.

Jeg fik dog strikket den første strømpe færdig i går, så nu venter nummer to. Det er altid lidt kedeligt - den skal jo bare være magen til nummer et... eller det behøver det jo ikke, men denne gang skal den :-)





mandag den 30. juli 2012

Dag 2 er overstået



I går var der rig mulighed for at fortsætte OL-projektet, og der var desuden ingen større forhindringer andet end knuder på garnet lavet af producenten! Min erfaring er efterhånden, at det er ikke prisen på garnet, der afgør, om man støder på knuder, som er lavet pga. en knækket tråd i produktionen!

For at sokkerne kommer til at passe mine ankler bedre, lavede jeg nogle ekstra indtagninger på skaftet. Hælen er et miks af to opskrifter på en kilehæl, og jeg har valgt at lade boblerne fortsætte ned ad oversiden på foden.

Da modellen er en, som jeg selv har sat sammen, skrives der ned efterhånden, så jeg kan lave en sok magen til.

Efter gårsdagens sene håndboldkamp ser projektet nu således ud:



søndag den 29. juli 2012

Efter dag 1



OLstrikken er i gang, og efter en del timer med OL i tv og et par gange, hvor jeg måtte pille op, er den første sok ved at tage form.
Skaftet er næsten færdigt, så i dag venter hælen. 

Jeg havde på forhånd lavet en strikkeprøve og havde en ide om, hvordan sokkerne skal se ud, og indtil videre er det lykkedes!

"Kirschenbüschel"-kant, hvor boblerne går igen ned ad skaftet

Det lækre Regia-garn!

lørdag den 28. juli 2012

OL-strik - sæt i gang!




I forbindelse med OL har jeg været med til at sætte projekt OL-strik i gang. Det går i al sin enkelhed ud på, at man vælger et projekt, som man nørkler med, mens man ser OL. Det kan også være et hækleprojekt.

To andre bloggere, nemlig Anita fra Photomusen og Helle fra Garnkoglen, er også med.

Mit valgte projekt er strømper/sokker.
Jeg har tidligere på bloggen vist noget sokkegarn, som jeg har købt på min ferie til det tyske. Det ene nøgle er nu blevet brugt til et helt enkelt par til mig selv, og det andet skal bruges til et lidt mere udfordrende mønster, som jeg selv bakser sammen. Jeg er ret spændt på, om de tanker og ideer, jeg har omkring det par, også kan føres ud i livet.
Desuden har jeg i går købt mere sokkegarn i Brugsen, sååå der er lidt at bruge til projektet :-)

Jeg håber at kunne få to par færdige.



Det færdige par af det multifarvede garn

Nyindkøbt garn - de fire ens nøgler er dog bomuldsgarn

torsdag den 26. juli 2012

Endelig sommer

Endelig kom sommeren til Danmark - og ih, hvor er det altså skønt!

Nylakerede negle

Lækker grillet laks og fyldte svampe

Fanny har søgt skygge i varmen

Sommerlæsning - en rigtig god bog, som jeg varmt kan anbefale.  Jeg købte den til sommerudsalg i Ribe.

lørdag den 21. juli 2012

Ferieindkøb

Efter en uges tid i Leipzig og Hannover kom der lidt nyt hjem til kreativ udfoldelse.

Nøj, der findes mange spændende strikke- og hæklebøger på tysk - og til en lidt anden pris end i Danmark, men jeg styrede min købetrang og fik således kun importeret tre styks.
Den med mønstrene er allerede taget i brug.



Samtidig faldt jeg også over noget lækkert sokkegarn:

Regia sokkegarn med Hand-Dry Effect
Schoeller und Stahl-sokkegarn, som jeg allerede har gang i.


Det sidste skal blive til et par sokker til mig selv. Jeg har valgt bare at lave dem helt enkle, for de hyppige farveskift giver nok effekt. Med noget hulmønster eller snoninger ville det bare ikke fungere.