Viser opslag med etiketten Ecco Walkathon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ecco Walkathon. Vis alle opslag

lørdag den 12. oktober 2013

At gå for et godt formål



Igen i år deltog jeg i Ecco Walkathon, og i modsætning til sidste år holdt vejret, så ingen vand fra oven :-)

Jeg skulle gå sammen med min søster, svoger og to veninder, og som sidste år faldt valget på 10-kilometerruten.

Dagen startede med blødkogt æg og brød - lækkert inden dagens strabadser:



Klar til start:


Årets rygsæk var lige efter min smag - flot mørkeblå med en lækker orange til!
Løbet blev sat i gang af Bubber og borgmesteren i Kolding, og så gik vi ellers ud på ruten.




Der er altid et eller andet vigtigt i at være nået halvvejs, så det måtte foreviges :-)


Der var to formål at donere de 7,50 kr pr. gået km til, og mit valgt faldt på SOS Børnebyerne.

lørdag den 13. oktober 2012

Ecco Walkathon


For et stykke tid siden havde min mand og jeg tilmeldt os årets Ecco Walkathon i Kolding, og senere fik vi også lokket min søster og svoger med.

Som deltager fik  man en rygsæk med vand og et æble i, og samtidig gik de 50,-, som man betalte for at deltage, til et eller flere af tre organisationer. Man kunne som deltager selv vælge, hvem der skulle have ens bidrag.
Udover de 50,-, gav Ecco 7,50 kr pr. tilbagelagt kilometer, og da jeg tog den lange tur på 10 km, valgte jeg, at mit samlede bidrag på 75,- skulle gå til WWF. Det var bare at sætte et eller flere krydser på sit "gåbevis".


Inden start var der underholdning af bl.a. Bubber, som faktisk var ret sjov, og med efterfølgende fælles opvarmning.



Det var en rigtig god tur, trods et par byger undervejs, og ja, der var også rigtigt meget mudder på turen, men det var super hyggeligt og skønt at få set byen fra andre vinkler.