søndag den 27. november 2016

2. adventsgiveaway

Så er det blevet tid til at afsløre 2. adventsgiveaway.



Denne søndag består pakken af 6 hæklede julekugler i en fin, rund papæske og et julehæfte fra Sandnes Garn.



De 6 hæklede kugler kan f.eks. hænges på juletræet. De er hæklet i lækkert, tyndt uldgarn fra Sandnes (Sisu). De 6 kugler leveres i en fin rund æske i samme farvenuancer.





Udover de fine kugler indeholder pakken også et julehæfte fra Sandnes Garn. Det indeholder en masse opskrifter på smukke ting til jul - hæftet er et af vores absolutte julefavoritter!

Du kan se alle modellerne fra det lækre hæfte HER






Alle kan deltage - du behøver ikke at have hverken blog eller en Instagramprofil.

Sådan deltager du:

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar med din mail til dette indlæg.
Hvis du både skriver her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
HUSK at skrive din mailadresse, så vi kan komme i kontakt med, hvis du er den heldige vinder. Kan vi ikke få fat på dig, trækkes en ny vinder.

Som noget nyt i år kan du også deltage på Instagram.
Det kan du gøre på både min profil, @anjahjorth80, og også hos @anitavolkmann. Du skriver bare en kommentar under billedet med præmien, hvorved du får endnu flere lodder i puljen.

Som altid er du velkommen til at følge Zoomsnoren og Photomusen på Instagram, og via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Det kan være, at det i stedet giver god julekarma ;-)

Du er også velkommen til at linke til giveawayen, og du må også gerne dele billedet på din blog, din Instagram eller et helt tredje sted.

2. søndag i advent trækker vi en heldig vinder, som vil blive offentliggjort på begge blogge og Instagramprofiler.

OBS: Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at lægge en kommentar, er du velkommen til at skrive til os på zoomsnoren@gmail.com eller photomusen@gmail.com. Så tilføjer vi dine lodder til puljen.

Vi håber, at du har lyst til at lege med.


Det med småt:
Give-awayen er ikke sponsoreret. 
Den har desuden ingen intet at gøre med Instagram, så den er ikke støttet, administreret eller associeret med Instagram.

Vinder af giveawayen - 1. søndag i advent



Det første lys i adventskransen skal tændes, og det betyder også, at den første vinder i adventsgiveawayen, som er et sambejde med Photomusen, skal findes.

Det endte med 237 lodder i puljen, og hvert lod har vi givet et nummer.
Hvilket nummer, dine lodder havde, og hvem der deltog, kan du se HER.

Via en generator blev følgende nummer udtrukket:


Indehaveren af nummer 162 blev Camilla Andersen, der deltog via bloggene.
Et stort tillykke til dig, Camilla!
Vi sender dig en mail.


Senere i dag afsløres giveawayen for 2. søndag i advent.


* * * Rigtig god 1. søndag i advent * * *

søndag den 20. november 2016

1. adventsgiveaway er sat i gang


Så er der lige før, at julen for alvor går i gang.
Traditionen tro afholder jeg sammen med Anita (Photomusen og @Anitavolkmann) adventsgiveaways frem til jul.

Indholdet vil som altid være af kreativ karakter, dvs. der kan være noget hjemmelavet og/eller noget, hvor vinderen selv kan være kreativ.



Den første adventsgiveaway står i hæklingen tegn.
Du kan vinde julehæklebogen "Hæklerier til jul og vinter", som den kreative Josefine B. Knudsen har lavet. Bogen er fyldt med opskrifter på hæklede julekager, julepynt, jule- og vinderfigurer. For at du kan komme godt i gang, følger der også 2 nøgler julerødt bomuldsgarn fra Karen Klarbæk med.





Alle kan deltage - du behøver ikke at have hverken blog eller en Instagramprofil.

Sådan deltager du:

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar med din mail til dette indlæg.
Hvis du både skriver her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
HUSK at skrive din mailadresse, så vi kan komme i kontakt med, hvis du er den heldige vinder. Kan vi ikke få fat på dig, trækkes en ny vinder.

Som noget nyt i år kan du også deltage på Instagram.
Det kan du gøre på både min profil, @anjahjorth80, og også hos @anitavolkmann. Du skriver bare en kommentar under billedet med præmien, hvorved du får endnu flere lodder i puljen.

Som altid er du velkommen til at følge Zoomsnoren og Photomusen på Instagram, og via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Det kan være, at det i stedet giver god julekarma ;-)

Du er også velkommen til at linke til giveawayen, og du må også gerne dele billedet på din blog, din Instagram eller et helt tredje sted.

1. søndag i advent trækker vi en heldig vinder, som vil blive offentliggjort på begge blogge og Instagramprofiler.

OBS: Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.
Hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at lægge en kommentar, er du velkommen til at skrive til os på zoomsnoren@gmail.com eller photomusen@gmail.com. Så tilføjer vi dine lodder til puljen.

Vi håber, at du har lyst til at lege med.


Det med småt:
Give-awayen er ikke sponsoreret. 
Den har desuden ingen intet at gøre med Instagram, så den er ikke støttet, administreret eller associeret med Instagram.

fredag den 18. november 2016

Nu er det snart adventstid og dermed giveawaytid

December nærmer sig med hurtige skridt og dermed også jule- og adventstid.

Min søster Anita med bloggen Photomusen har igen i år besluttet at lave endnu en adventsgiveaway, hvor vi trækker en heldig vinder hver adventssøndag.

Allerede på søndag sætter vi den første i gang, så om et par dage kommer der informationer omkring, hvordan man kan deltage. 
I år vil vi som noget nyt udvide til, at man også kan deltage via Instagram.

Vi glæder også til en tredje omgang med adventshygge!


tirsdag den 15. november 2016

Flere hæklede træer

Denne gang er opskriften fra Filihunkatten, som for mig er det letteste opskrift at følge.

De er hæklet i mohair fra Ice yarn og er en rest af det garn, som jeg strikkede Granny Smith-sjalet i.
Jeg har dog hæklet med dobbelttråd og nål 3.




søndag den 13. november 2016

En hurtig og nem værtindegave

I sidste weekend gik turen til Gram og julemarkedet på Gram Slot, og som altid også et besøg hos svigermor, der bor i slotsbyen.

Vi har hvert år den tradition, at den står på en lille julefrokost efter besøg på julemarkedet.
Derfor skulle svigermor have en lille værtindegave.

Jeg var ikke i god tid, så jeg fandt noget Mor Aase-uldgarn i skabet og et par træperler, og så blev der hæklet to juletræer.
Jeg hæklede med 4 tråde for at få nogle store og faste træer.

Opskriften er fundet hos min søster, Photomusen.


fredag den 4. november 2016

DIY: Strikkede briller




Flere har spurgt både min mand, som stod på Louis Nielsens stand ved Kreative Dage, og mig, om der ikke findes en opskrift på de strikkede briller.

Det gør der ikke - indtil nu :-)

Jeg har taget udgangspunkt i et par briller af normal størrelse.


Du skal bruge:
Garn til ca. pind 3½.
Pinde str. 3½
Et par briller uden glas. De skal helst være uden næsepuder. De "indbyggede" på stel af plastik er helt ok.
Synål

Der strikkes i alt tre stykker. To til stængerne og et til fronten.




Har dit valgte stel en lidt længere "bro", d.v.s. stykket mellem de to huller til glas, er det bedst at vælge montering 2.

Stængerne:
Slå ca. 6-8 masker op - alt efter hvor bred og tyk brillens stænger er.
Strik ret frem og tilbage, til stykket er lige så langt som stangen.
Bryd garnet.

Strik et stykke mere.

Fronten:
Slå ca. 6-8 masker op - alt efter, hvor bred og tyk stellet er.
Strik ret frem og tilbage, til stykket kan nå hele vejen rundt om brillen. Se nedenstående foto.
Bryd garnet.


Montering 1:
De to stykker til stængerne sys sammen på langs. Sy i de yderste "knuder". Sy også "røret" sammen i den ene ende.
Træk stykkerne på stængerne.



Nu sys det lange stykke til fronten også fast. Det gøres som et 8-tal.
Start lige neden under "broen" mellem de to "huller". Sy stykket sammen i de yderste "knuder".



Når du når til den første stang, syr du frontstykket sammen med stykket på stangen. Der sys kun på ydersiden.



Derefter sys frontstykket sammen igen som tidligere, til du når til "broen".
Nu krydser du broen, hvor du syr frontstykket fast til starten af frotstykket. Igen kun på ydersiden af brillen. Se evt. nedenstående foto.




Sy derefter videre til den anden stang, hvor der sys som ved den første stang.
Så videre rundt om hullet, til du når "broen" igen.
Sy endestykket fast til stykket på "broen" - der hvor du krydsede "broen".



Sy også sammen på bagsiden af "broen".



Vend brillen og sy stykket på stængerne fast til frontstykket.



Brillen er nu færdig.
Du kan også fortsætte og lave pynt på brillen, som ved de store par. Der er hæklet og strikket blomster og ydermere pyntet med perler.



Montering 2:
Se også billederne ved montering 1.
De to stykker til stængerne sys sammen på langs. Sy i de yderste "knuder". Sy også "røret" sammen i den ene ende.
Træk stykkerne på stængerne.

Nu sys det lange stykke til fronten også fast.
Start lige neden under "broen" mellem de to "huller". Sy stykket sammen i de yderste "knuder".
Når du når til den første stang, syr du frontstykket sammen med stykket på stangen. Der sys kun på ydersiden.
Derefter sys frontstykket sammen igen som tidligere, til du når til "broen".
Nu syr du frontstykket rundt om "broen" og "lige over" på næste hul. Se evt. nedenstående foto.



Sy derefter videre til den anden stang, hvor der sys som ved den første stang.
Så videre rundt om hullet, til du når "broen" igen.
Sy endestykket fast til stykket på "broen".

Vend brillen og sy stykket på stængerne fast til frontstykket.

Brillen er nu færdig.
Du kan også fortsætte og lave pynt på brillen, som ved de store par. Der er hæklet og strikket blomster og ydermere pyntet med perler.



Al materiale på bloggen tilhører Zoomsnoren. Det gælder såvel billeder som opskrifter.
Opskrifterne må bruges til privatbrug og ikke til produktion med salg for øje. De må heller ikke gengives andre steder.
Hvis du anvender en af mine mad-, hækle- eller strikkeopskrifter, må du meget gerne linke til min blog.
Hvis du ønsker at oversætte en af opskrifterne til et andet sprog, spørg venligst om lov.