I lørdags havde jeg tilmeldt mig en strikkeworkshop i Filtlaboratoriet i Odense.
Workshoppen hed "Grænseløs kravestrik", og kursusholderen var Mette Larsen, deltager i "Den store strikkedyst" sæson 2.
Mette Larsen strikker oftest uden opskrift og er vildt kreativ med garn. Hun går ikke op i, om der strikkes i uld, akryl, bomuld osv, men lader sig styre af det, som garnet giver undervejs.
Derfor havde jeg pakket en god portion pink og grønt garn i flere forskellige kvaliteter samt perler, knap, bånd, noget sølvtråd osv. Forinden skulle man nemlig have besluttet sig for en nuance.
Jeg blev bestemt ikke skuffet!
Der var knald på fra start, og ret hurtigt var alle i gang. Vi fulgtes ad med de 3 første pinde, og så blev der ellers strikket løs.
Mette Larsen er en rigtig god underviser! Hun udfordrer en og kommer med forslag til, hvad man kan forsøge at gøre næste gang. Undervejs tjekkede hun op på os alle for at guide. Det var rigtigt godt!
Jeg kunne ikke lade være... så jeg købte noget af Mette Larsens artyarn med hjem - der kom også et strikkekit med hjem. Det orange garn råbte på mig ;-)
Jeg har bestemt fået noget med fra de 6 strikketimer, og der er allerede ideer til noget nyt, som trænger sig på.
Andre kraver in making:
Min krave er blevet færdig - billederne kommer i løbet af de næste par dage.