søndag den 29. november 2015

Give away 2. søndag i advent: Klassisk jul

Farven rød, nisser og hjerter. Det er noget af det, som man husker fra barndommens jul.





Denne uges give-away har fået overskriften "Klassisk jul", og derfor har Anita med bloggen Photomusen og jeg udvalgt ting, som vi forbinder med jul.
Vi har derfor igen strikket og hæklet samt fundet nogle ekstra lækkerier. 





Du kan i låge nummer 2 blive den heldige vinder af:

6 hæklede bestiksokker, perfekt til julebordet
2 strikkede julehjerter med træperler
1 strikket nisse med tung numse
1 blødt filthjerte
6 ark papir med julemotiver - kan fx kan bruges til scrapping.

Bemærk: der er 6 sokker i give-awayen.




Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

1. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Nordiske jul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.



Vinderen af den første adventsgiveaway er fundet

Så blev det den første søndag i advent, og det betyder, at vinderen i den første adventsgiveaway skal findes.
I alt valgte 34 valgt at deltage, og der var 58 lodder i puljen om de hæklede juletræsophæng, hæklede julekugler, ark med kork-stickers og tre nøgler garn i forskellige kvaliteter.

Vi har valgt først at give alle deltagere hos Photomusen de første numre og efterfølgende nummeret alle deltagerne hos Zoomsnoren.

Vinderen er lod nummer 13:



Et stort TILLYKKE til Sonja, som vil modtage en mail fra os.


I aften skyder vi den næste give-away i gang, og som denne vil der også blive mulighed for at vinde hjemmelavede juleting - denne gang under overskriften "Klassisk jul".

Hold øje med både Zoomsnoren og Photomusen!

lørdag den 28. november 2015

Du kan stadig nå at være med...

I morgen trækkes vinderen af dette års første adventsgiveaway, som er lavet sammen med Anita med bloggen Photomusen.


Klik HER for at læse mere og deltage.



søndag den 22. november 2015

Advents-giveaway i samarbejde med Photomusen

Igen i år tager søster Anita med bloggen Photomusen og jeg hul på nedtællingen til jul med en advent-give away hver søndag.

Udgangspunktet er som sidst de hjemmelavede kreationer krydret med lidt ekstra.




Overskriften for den 1. advents-giveaway er "Nordisk jul". 



Du kan i låge nummer 1 blive den heldige vinder af:

3 hæklede juletræsophæng (ca 15 cm)
2 hæklede julekugler
1 ark med 6 kork-stickers
1 nøgle Avi-garn fra Drops (70% alpaca, 23% polyamid, 7% uld - farve 01)
1 nøgle Kid Mohair fra Ice (30% mohair, 30% acryl, 40% polyamid)
1 nøgle bomuldsgarn fra Søstrene Grene (100% bomuld, farve 11-0701)




Sådan deltager du:
Det eneste, som du skal gøre for at deltage, er at skrive en kommentar her på bloggen. Hvis du skriver både her og hos Photomusen, deltager du med to lodder.
Du kan også vælge at følge både Zoomsnoren og Photomusen via Google Friend Connect eller Bloglovin', men det er ikke et krav. Du kan også følge Zoomsnoren og Photomusen på Facebook.
Du er også velkommen til at linke til give-awayen og må gerne anvende billedet.

1. søndag i advent, trækker vi vinderen af pakken "Nordiske jul". Vinderen bliver offentliggjort på begge blogge.

OBS: Hvis du ikke har en blog, hvor vi kan finde din mailadresse, skriv da din mail i din kommentar. Kan vi ikke komme i kontakt med vinderen via mail, trækker vi en ny.
Da vi har haft problemer med spam, kan du ikke deltage som anonym.

torsdag den 19. november 2015

Clue 2 er færdig - i morgen kommer nummer 3



Allerede søndag blev jeg færdig med clue 2 på sjalet "The Doodler", der er dette års mystery kal hos Westknit.

Denne uges clue var ikke så omfangsrig.
Der skulle strikkes tykke snoninger. Jeg troede ikke, at det var muligt at lave en snoning over 32 masker, men det kan man!



Denne gang skulle jeg kun bruge det lilla garn, der er farve B.
Jeg tror, at farve C skal i brug i clue 3, men jeg er absolut ikke sikker. Westknit har det med at overraske.
Jeg har valgt at ændre min farve C, som oprindelig var turkis. Hvad den nye farve skal være, er jeg lidt i tvivl om, men turkis passer ikke rigtigt til det multifarvede garn.

I morgen tidlig vil jeg så liiiige åbne min mailboks på Ravelry og se, hvad strikkepindene skal udfordres med ;-)


tirsdag den 17. november 2015

Julefrokost med nørkleveninderne




I lørdags var det dagen for årets julefrokost med den lille gruppe af strikke- og hækleveninder, som jeg efterhånden har kendt en del år.
Traditionen tro holder vi den i november, hvor der ofte er mere luft i kalenderen, og da jeg ikke altid er fan af jul i midten af november, valgte jeg at holde bordpynten i mere ikke-julede-farver. Altså, det med at dække bord synes jeg er ret hyggeligt, så den hvide dug blev også strøget, og forinden var min mand på loftet efter julepynt, for jeg vidste, at jeg havde nogle julekugler i kobberfarver liggende ;-)

Som altid blev der snakket i stor stil, men også strikket.





Årets julefrokostmenu stod jeg for.
Også i år ville jeg gerne have noget traditionelt i kombination med et twist.
Det endte derfor med følgende:

Avokadomousse med røget laks, asparges, cherrytomater, cremefraichedressing samt lime:



Hovedretten endte med:

Rødbedesalat med feta og speltkerner
Rødkålssalat med kerner og sennepsdressing
Leverpostej med svampe, sky og bacon
Deller ala min mand




Det hele blev afsluttet med ostebord:



Som altid var det en rigtig hyggelig dag,  hvor timerne bare fløj af sted!

I får lige et billede af værtinden med hund:


torsdag den 12. november 2015

Mystery KAL hos Westknits



Jeg har igen i år valgt at være med i Westknits Mystery KAL. Sidste år strikkede jeg Explorasion Station, og senere på året valgte jeg også at købe opskriften til "Color Craving", der var MKAL'en i 2013.

Hver gang har det været sjovt og ikke mindst udfordrende at strikke Stephen Wests design. Således lærte jeg ved Explorasion Station at strikke I-cord (hestetømmerkant), vendepinde, broiche (dobbeltpatent) og at lukke af med en I-cord.

I år skal der bruges tre farver, og mit valg er faldet på et multifarvet garn med lange farveskift fra Netto, Rustik, et lilla garn fra Regia og ja, så havde inden jeg gik i gang, valgt en turkis fra Regia, men jeg tror ikke, at den passer til de to andre garner.
Det er som om, at den kolde, blå turkis ikke matcher farveskiftene i Rustikken.
Opskriften bliver ligesom sidst sendt i 4 dele, og således fik jeg i fredags det første clue.

På billedet mangler jeg tre "felter", mens jeg i skrivende stund er færdig og venter spændt på morgendagens clue.



onsdag den 4. november 2015

Nu findes anden på dansk



Tidligere faldt jeg over en sød, hæklet and hos bloggeren Sabrina's Crochet. Den lille and endte som gave til en lille dreng, og da Sabrina så billedet af den på min Ravelry-profil, spurgte hun, om hun måtte dele billedet af den.

Jeg tilbød hende opskriften på dansk, så andre i lille Danmark også kunne få glæde af den, og den var hun med på.

Så lille Duckie findes nu også på dansk lige HER.

søndag den 1. november 2015

Vinder af spa-giveaway



Klokken har passeret 12.00, så det er på tide at finde en vinder af den lækre pakke med hæklede rondeller og vaskesvamp, strikkede klude, sæbe og en håndmassagebold.

I alt var der 38 deltagere i lodtrækningen, og i alt endte det op med 58 lodder, idet man ved at skrive en kommentar både her og hos Photomusen kunne deltage med 2 lodder.

Som altid har en generator fundet vinderen, og det blev:



Den heldige vinder er derfor Susanne med bloggen "Flest Hverdage".


***  Et stort TILLYKKE!   ***


Du vil modtage en mail om ikke så længe :-)