fredag den 31. august 2012

Vinderen af min give-away er....



Et stort tillykke med præmien!


Hvis du mailer din adresse til mig, vil jeg i løbet af næste uge sende din præmie.


Min mailadr er: anjahjorthhansen(a)hotmail.com




onsdag den 29. august 2012

Yarn Bombing

Yarn bombing eller på dansk, garngrafitti. Nogle kalder det også tagging, ja, kært barn har mange navne.

Her set i Hannover denne sommer, og som jeg blev nødt til at forevige med kameraet:






søndag den 26. august 2012

En kommende Bayern München-fan ... eller er det den kommende far?



Som jeg skrev tidligere på ugen, havde jeg ventet på nogle fodboldknapper samt fået fat i et Bayern München-logo købt via Ebay, så det var tid til at få gjort den lille cardigan med hætte færdig.

Jeg fik syet ærmerne i og klarede således den nye udfordring med at sy kuppelærmer i. Jeg sender en kærlig tanke til Familie Journalens strikkeskole.

Med hjælp fra andre eksperter valgte jeg at skylle trøjen op og lade den tørre, inden turen kom til forsigtigt at stryge logoet fast og efterfølgende sy en lille rikant med hvidt sytråd i den hvide cirkel i logoet.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker djævlehuen, og i et "svagt" øjeblik røg der lige en på pindene - der var jo rester af det mørkeblå garn, og jeg lå i forvejen inden med noget rødt og hvidt i samme kvalitet, så den lille baby kan blive iført en matchende hue.

Hele sættet er strikket i en str. 6 måneder, så der går lige lidt tid, inden lillebebs kan passe det.

Den færdige cardigan med hætte

Fodboldknapper og logo


Bayernfarvede djævlehue


En sæt Bayern München venter en lille baby

fredag den 24. august 2012

Du kan stadig nå at være med i min give-away

Som overskriften siger, kan du stadig nå at være med i lodtrækningen om to vaskeklude med henholdsvis Woodstock og Nuser samt ni sæber formet som roser.

Læs mere og deltag HER 





Held og lykke og rigtig god weekend!

onsdag den 22. august 2012

Sensommernørklerier

Efter en periode, hvor jeg er gået lidt død i det kreative, er lysten kommet tilbage.

Jeg mangler stadig at færdiggøre sok to fra OL-projektet, men jeg har ikke mere af det grønne garn, så jeg skal have fat i et af min søsters nøgler af farven...

Ellers er jeg gået i gang med at hækle en stor bedstemorfirkant til en pude:



Derudover havde min lokale garnpusher endelig fået nogle knapper hjem til den lille babycardigan, og samtidig har jeg også modtaget logoet til den. 
Nu mangler den sidste motering bare, så er den lille cardigan færdig:

Det er superdejligt snart at kunne færdiggøre et projekt, der faktisk bare har ligget og ventet på manglende dele.

søndag den 19. august 2012

Rømø

Dagens tur i det flotte sommervejr gik til Rømø.


Dagen i billeder:



lørdag den 18. august 2012

Sommer-lørdag

Nu hvor sommeren er kommet til Danmark, måtte der jo i dag sommernegle til.

De er malet med "electric yellow" - og den lever op til sit navn, den er electric!
Ydermere kom jeg et par neglestickers på.



Lige nu blomstrer en af mine absolut yndlingsplanter i haven, nemlig denne flotte tidsel, som vist nok er en kugletidsel.
Sommerens insekter er ligeså glade for den, som jeg er!





God sommerlig lørdag aften til jer alle!

Street Art i Leipzig

I sommerferien gik turen til to tyske byer, nemlig Leipzig og Hannover.

Leipzig er en af de gamle østtyske byer, hvilket også kan ses, idet man man nærmest ikke skal uden for centrum, før gadebilledet er præget af meget slidte og faldefærdige bygninger. 
Byen er dog i gang med en gennemgribende renovering, og der bliver opført rigtig meget nyt mange steder.

Gadebilledet er desuden præget af en del street art - noget flottere end andet - men der findes faktisk en del, som er ret flot udført.
Jeg kunne ikke lade være med at forevige noget af det :-)

Afskærmning til byggeplads

Endnu en afskærmning af en byggeplads

En af de rigtig flotte - set på en gåtur ud til en Ossiladen
Gad vide, om skiltet er symbolsk?

Væggen er fyldt med et kæmpe maleri i denne stil, og den tyske historie er tematikken. I øvrigt overnattede vi på hotellet, som denne mur er en del af.


torsdag den 16. august 2012

Knitting Bee - er det ikke et flot tæppe?

Hos Knitting Bee kan man vinde dette flotte og farverige tæppe:

Give-awayen bliver udtrukket, når bloggen har 100 faste læsere, men den er også et besøg værd, så klik da lige ind og tjek den ud!


Jeg deltager i hvert fald i lodtrækningen om præmien!

For at komme direkte til give-away - klik HER

onsdag den 15. august 2012

Is og hindbærbrus på en varm dag

To gange i dag har jeg indtaget sådan en på terrassen - dejligt oven på elevernes første skoledag efter en lang sommerferie. Nu kommer sommeren så endelig!

Der er ikke meget ægte hindbær i hindbærbrus, men den smager altså godt ;-)


Hindbærbrus med is

mandag den 13. august 2012

Give-away på min fødselsdag

Det er min fødselsdag i dag, så det må da være en anledning til, at jeg skyder en give-away af til en heldig læser.

Præmien består af to klude strikket i 100% tykt bomuldsgarn - rigtig bløde og lækre!
Tilfældigt faldt jeg over en opskrift på en Woodstock-klud, og ja, så måtte der jo også en Snoopyvariant til.

Jeg har desuden lagt 9 stykker sæbe formet som roser oveni.




For at komme i betragtning til at disse to vaskeklude samt rosensæben, skal du gøre følgende:

1 lod = en kommentar på dette indlæg. Har du ikke en blog, skriver du bare din mailadresse i dit indlæg.
2 lodder = en kommentar på dette indlæg + være tilmeldt som fast læser.
3 lodder = en kommentar på dette indlæg + være tilmeldt som fast læser + linke til min give-away på din blog. Brug gerne billedet med præmien.


Præmien udtrækkes d. 31. august 2012.

_____________________________________________________________________________________________

De, der har designet mønstrene til kludene, skal også have en portion kredit fra mig:

Woodstock stammer Knitwits-heaven

og

Snoopy/Nuser er hentet hos Dishclothcorner

søndag den 12. august 2012

Søndagssysler

Søndagen på matriklen fortalt i billeder - og så kan I jo gætte, hvem der har lavet hvad.
For at det ikke skal blive for svært, er det hjælp til billede 3 på billede 4 ;-)






lørdag den 11. august 2012

Give-away hos Annemaris Univers

Endnu en lækker give-away i blogland, nemlig en skøn bog:



Bogen hedder "Slip maskerne løs" og er skrevet af Lotte Kjær.

For en strikkeelsker som mig, kan jeg selvfølgelig ikke lade en mulighed for at vinde bogen gå ubemærket hen :-)

Bogen udloddes hos Annemaris univers, og efter at have klikket lidt rundt, er det bestemt et spændende sted at se nærmere på!

fredag den 10. august 2012

Endnu en OL-sok nåede i mål.... men mangler dog stadig sin makker




Det var en lidt hård udfordring at få denne sok i mål. Puha, jeg har kæmpet med den. Der dukkede hele tiden nye udfordringer op undervejs, og nogle gange måtte jeg bruge noget tid på at tænke ud, hvad jeg så skulle gøre for at få det ønskede udtryk.

I dag har jeg fået lavet næsten hele strikdelen, og selvom jeg har strikket sokker og strømper en del nu, lavede jeg fejl... altså fordi jeg ikke lige tænkte mig om...

Resultatet er her. Jeg er som sådan tilfreds med resultatet, men jeg tror, at jeg på et tidspunkt vil forsøge at lave selve sokken i ensfarvet. Det kunne være ret spændende at se, hvordan det ændrer udtrykket.

Nu skal jeg så i gang med dens makker... og have skrevet opskriften ned.

Den færdige sok - billedet er taget med mobilen
Fra en anden vinkel - igen taget med mobilkamera
Borten ser lidt bred ud, når sokken ikke er på, idet der er rib indenunder, så den ikke glider ned, når den er i brug. (Dette foto er også taget med mobilkamera)

onsdag den 8. august 2012

Sukkerkold...




Det er vist det ord, som bedst beskriver mit OL-strik!

Jeg har ikke fået lavet særligt meget de sidste par dage - lidt er det dog blevet til.
Jeg tror dog ikke, at jeg når færdig med sokkerne, inden OL er ovre, men det betyder ikke, at jeg ikke laver dem færdig efterfølgende :-)

Lige nu ser arbejdet således ud:




tirsdag den 7. august 2012

Når noget går i stykker...

...så ønsker man enten at kunne sætte det sammen igen, eller at kunne erhverve sig en ny.


Sådan har jeg det med et karaffelsæt, som jeg har fået af mine forældre, og som jeg kan huske helt fra, da jeg var barn.

Ved en flytning røg bunden ud af en flyttekasse, og karaflens prop gik i stykker! Ej, hvor jeg var jeg ærgerlig, men der var ikke rigtigt noget at gøre ved det.

Jeg har i nogle år nu halvhjertet søgt efter en ny prop, men aldrig været heldig.
Ved en søgning på DBA efter noget helt andet, dukker der et karaffelsæt på magen til det, som jeg har i forvejen - og ikke nok med det. Der er seks små glas til, og til mit er der kun fem. Gad vide, om et af dem er gået i stykker i tidens løb...

I går modtog jeg så sættet. Karaflen er dog mindre end den, jeg har i forvejen, men pyt, nu er det mere komplet:

Det nye sæt med seks forskellige glas


De to karafler, hvor det er tydeligt, at de er forskellige

mandag den 6. august 2012

Måske det bliver til endnu et par....




De første fem små, mormor/bedstemorfirkanter har set dagens lys. De skal være en del af det næste par OL-sokker.



søndag den 5. august 2012

Et OL-projekt er færdigt....




...eller jeg fortsætter med at strikke strømper under hele OL, men nu har jeg et par færdigt.

Jeg er ovenud tilfreds med min præstation. Det er første gang, hvor jeg sådan rigtig selv har været ude i at designe et par - jeg har hentet inspiration i strikkebøger og andre opskrifter og derefter dannet mig et billede af, hvordan jeg ville have mit par til at se ud.
Det fede ved det hele er, at de er blevet, som jeg havde i tankerne. De er strikket i Regia sokkegarn:




Da de blev færdiggjort i går aftes, var det tid til at gå i gang med et par mere, og også denne gang vil jeg forsøge selv at finde på et design.
Det er dog begrænset, hvad man kan med hæl- og tåstrikningen, men selve udseendet er der jo uanede muligheder for at lege med.

Garnet til par to. Det multifarvede er købt i Netto for længe siden, og det hvide er vist fra Aldi. Det skal lige siges, at jeg har ydermere to nøgler af det pinke:



Jeg gik i gang med en prøve på en mormorfirkant for at tjekke ud, hvor stor den bliver med nål 2½ og strømpegarn.




I eftermiddag og her til aften har jeg så lavet fire firkanter. Mere om det i morgen.

Agnethe - about a girl




Agnethe har en rigtig skøn blog, hvor hun bl.a. skriver om mad og ikke mindst deler sine opskrifter. Jeg har selv gjort brug af nogle af opskrifterne og kan derfor varmt anbefale at se nærmere på dem - især dem, hun har kaldt "nem aftensmad".

Agnethe gør også i kager - nogle rigtig flotte af slagsen! Jeg bliver i hvert fald imponeret over, hvad hun kreerer til diverse bryllypper, barnedåber osv.

Tag et smut forbi "Agnethe - about a girl" - lige nu har hun en give away, hvor vinderen kan erhverve sig et eksemplar af Mette Blomsterbergs "Kongeriets kager". 





lørdag den 4. august 2012

OL-nørkleri for hold




I går valgte Anita fra Photomusen, Helle fra Garnkoglen og jeg at tilbringe en eftermiddag sammen og øge distancen i OL-nørkleriet.

Det endte med at være superhyggeligt,og der blev hæklet og strikket på livet løs. Helle fik taget hul på nogle tyske opskrifter, Anita fik styr på magic look-metoden og jeg kom et godt stykke videre med sokkerne.

Der startes op med magic loop



Et stort stykke er klaret!
Det lykkes!




Der ledes efter mulige opskrifter....
....og de bliver ført ud i livet!
Vigtig redskab i disciplinen OL-strik og hækling
En af dagens idrætsmæssige højdepunkter!




Sok 2 er godt på vej!
Der tælles omgange med appen

Lidt godter blev det også til :-)


Efter sådan en hård dag, bliver man træt til sidst.