søndag den 25. november 2012

De første julepakker

Selvom jeg nogle gange ikke er den store fan af julegaveindpakning, er det nu alligevel ret hyggeligt at pynte med diverse ting.
I år sværger jeg til ensfarvet papir, måske fordi pyntet på den måde træder mere frem, men det betyder ikke, at andet ikke også kan bruges ;-)







torsdag den 22. november 2012

Et strejf af sommer i en mørk tid

I år i foråret har jeg købt en Dronning Ingrid-pelargonie, og denne gang vil jeg forsøge at få den til at overvintre.
Sidste år gjorde jeg det samme med en af samme slags, men desværre gik den ud, selvom den overvintrede i et isoleret skur.

Nu står årets lyserøde pelargonie i kanappen i køkkenet, og indtil videre fortsætter den med at blomstre.


onsdag den 21. november 2012

Street art i Odense

I går havde to kolleger og jeg 27 elever med i Odense for at se udstillingen om street art på Brandts Klædefabrik og efterfølgende deltage i en workshop.

Det var noget, eleverne var vilde med! De går alle i 7. klasse i en kunst og designklasse - noget, som de selv har valgt.
De var optaget af udstillingen og alle informationerne, som de fik ved rundvisningen, og den efterfølgende workshop med kunstpædagog og en grafittimaler satte dem selv i kreative svingninger.

Allerførst street art uden for museet:





...og indenfor:

Lavet af professorterninger

Perleplader

Inspireret af Michelangelos maleri i Det Sixtinske Kapel

Udført af "Kølig Kaj" - ja, ham fra MGP med "Stemmen i mit liv"

Igen perleplader - lavet af store perler

Samme kunstner som ved øjet fra den udendørs graffiti


Lavet på et jernhegn

Små plastikmennesker placeret i gadebilledet - ala Pink Army.

mandag den 19. november 2012

Årets første snert af julehygge

I weekenden stod den på svigermorbesøg, og der blev der taget lidt på forskud af den kommende måned.
Superhyggeligt - og ih, i år synes jeg allerede, at æbleskiverne smager en tand bedre end sidste år! Måske fordi det blev indtaget på gamle juleplatter sammen med julekopper - også samleobjekter?




søndag den 18. november 2012

Endnu nogle strikkede hjerter

En af mine yndlingsopskrifter er disse enkle, strikkede hjerter, som kan varieres i det uendelige. Jeg elsker at lave dem i forskelligt plysgarn, hvor de får et vamset og blødt udtryk.

Nogle gange kommer der sløjfer på, andre gange bare et enkelt silkebånd i til ophæng.




Det er samme opskrift, som jeg har brugt til hjerteøreringene og jeg har før vist et sæt strikkede julehjerter, hvor jeg havde pyntet med små julecharms.


lørdag den 17. november 2012

Mere sokkehjemmestrik

Morfædre ved ikke altid, hvad de ønsker sig, så da min morfar tit fryser, fik han til sin fødselsdag et  par hjemmestrikkede sokker.

De er strikket i multifarvet garn fra Hjertegarn.
For første gang valgte jeg at strikke hele skaftet i rib og lade ribben fortsætte ned over foden.

Sokkerne passede modtagerens fødder perfekt!



torsdag den 15. november 2012

Fars kiks

Der er ikke noget så fristende som en af "fars" hjemmebagte hundekiks :-)


søndag den 4. november 2012

Leg med neglestickers

Ebay er altså en skøn opfindelse! Det er jo helt vildt,  hvad man kan finde af billige ting.

Jeg har købt nogle neglestickers, som jeg i dag bare måtte afprøve. Normalt kan jeg godt lide en farvet lak som "bund", men denne gang blev det i stedet hvide tipper. Derudover har neglene først fået en base coat fra Essie.