søndag den 20. november 2011

Glimmernegle

Jeg er en glimmerpige, og da min kære søster har så meget neglelak, skulle hun og jeg i går lave fine negle. Det var godt nok længe siden, at vi sidst havde hygget med sådan noget.

Nu er min søster med på neglemoden - i hvert fald havde hun fundet nogle billeder - og derfor endte jeg med dette resultat:


Det er tre lag lilla lak med en smule glimmer i. Efterfølgende lagde jeg to lag sølvglimmer på det yderste af neglene.
Nu har jeg så købt nogle stickers med julemotiver på Ebay også.

onsdag den 16. november 2011

En mus i vinterklæder

Efter at have hæklet den grå mus tidligere (se HER: Grå, hæklet mus) kom lysten til at lave endnu en over mig, og denne gang kom den i sneklæder.
Resultatet blev Snemusen Sonny, som elsker sne og sølv :-)


Stjernen i huen er en tiloversblevet fra mit bryllup.


...og med et lille sølvhjerte på kinden:


Musen er hæklet efter samme opskrift som den anden mus. Selve huen har jeg lavet med udgangspunkt i en opskrift på en nissehue i et ældre tillægsjulehæfte fra Familie Journalen, men jeg har valgt at lave den længere, og også antallet af masker er anderledes. Huen skulle jo passe til lige præcis denne søde mus.

søndag den 6. november 2011

Øf øf :-)

I Hendes Verden var der for en uges tid siden en opskrift på en hæklet julegris, og den måtte jeg bare lave, og hvad var bedre, end at jeg også have garnet på lager!

Jeg har fulgt opskriften, men  har i monteringen lavet nogle småjusteringer, bla. har den fået broderede øjne i stedet for røde, hæklede, og benene og snudedelen på selve kropsstykket er syet anderledes sammen.


Her nærbilleder af hoved og numse:


Den strikke nisse fra tidligere (se mere HER) har allerede en plan om, at grissebassen bliver hans nye ven ;-)