Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

tirsdag den 18. februar 2014

Bunken af blade



...altså ugeblade!

Den kan vokse ekstremt meget her hos mig. 
Jeg får alle min svigermors aflagte, og oveni køber jeg ofte "Hendes Verden", fordi jeg synes, at der ofte er nogle gode opskrifter i.

Det betyder, at jeg jo på ingen måde kan smide bladene ud, inden jeg har gennemset dem for de gode strikke- og hækleopskrifter.
På den måde bliver bunken ofte stor, men i sidste uge blev den igen formindsket i stor stil. Heldigvis er der nogle af bladene, som hurtigt kan lægges til side, fordi de ikke indeholder noget af det, som jeg gerne hiver ud og sætter i plastlommer, og ret hurtigt finder man ud af, at håndarbejdssiderne ofte findes omkring side 120 i Familie Journalen :-)



Alle de gode ting blev revet ud og sat i mapper. Jeg har ellers kun haft en enkel, men nu var jeg nødt til at udvide med to. Det resulterede i, at manden måtte på loftet efter et til mig.
Spørgsmålet er så, om jeg nogensinde får lavet bare en brøkdel af det, som jeg gemmer... men pyt, der er inspiration, hvis jeg får brug for det. Den sidste cardigan, som jeg strikkede, fandt jeg opskriften på i mit ringbind.

Er du også en af dem, der hiver ud af ugeblade og gemmer de gode opskrifter?