Ikke se, ikke høre, ikke tale

En ung kvinde, som jeg følger på Instagram, og som jeg også har mødt i virkeligheden, er ret vild med aber og især Kay Bojesens træabe.

Hun er en af de kvinder, som jeg synes, trænger til en smule forkælelse, så jeg gjorde noget, som jeg aldrig troede, at jeg skulle gøre. Jeg kastede mig ud i at hækle hele tre af KB-aben. For mig var det en stor udfordring, for jeg er ikke fan af at hækle den. Faktisk har jeg haft den holdning, at de to, som jeg har hæklet, er riiiigeligt. 

Denne gang valgte jeg at følge de ændringer, som Annette Heintze har lavet, så aben mere er lig træudgaven. Opskriften findes HER og som pdf HER.

Samtidig valgte jeg også at hækle som på samlebånd, altså at hækle de samme dele til alle tre aber på en gang. Ved armene og benene - 6 af hver - resulterede det dog i, at huden på min langemand sprækkede - i øvrigt de dele af aben, som gør, at jeg ikke har været vild med at hækle den.

Overraskende gik det noget hurtigere og lettere, end jeg troede, og disse tre var sammenlagt noget mindre udfordrende for min tålmodighed end de to andre.

Armene var jeg nødt til at sy fast i positionerne som "ikke se", "ikke høre" og "ikke tale".

Modtageren blev rigtig glad og overrasket - og så er arbejdet med dem det hele værd! 💙

Det med småt - for en god ordens skyld:

Jeg har ikke modtaget betaling for hverken aber eller materialer dertil. Således har jeg intet tjent på aberne, hvorved at ophavsrettighederne fra Bojesen-familien er respekteret og fulgt.

Det betyder også, at jeg ikke hækler aben på bestilling.

Status på 2017 - i billeder

Jeg har samlet alle mine færdighæklede projekter i en collage.
Det er blevet til en del - og mere end jeg lige troede.
Nogle af tingene har jeg ikke haft vist her tidligere, så der vil komme indlæg om nogle af tingene senere her i januar.

Det er dog ikke blevet til så mange strikkede ting.
I perioder har jeg ligefrem savnet de to pinde, og det fortæller mængden af færdige projekter mig også, hvorfor 😉👇
De store briller er med begge steder, idet de både er strikket og hæklet.
Den lille sprutte er kommet med, selvom den er hæklet, for jeg har ikke et billede af djævlehuen alene.

💙Rigtig god lørdag! 💙

Den første spæde start med en ny teknik

Lige inden nytår tog jeg fat på en - for mig - ny teknik, nemlig tunesisk hækling, også kaldet hakning.

Min mor har for et stykke tid siden fået en hakket klud af en kvinde, og hun er glad for den og omtaler den som den bedste, hun har.
Derfor lovede jeg hende, at jeg kunne forsøge at lave nogle til hende også.

Udstyret havde jeg - eller det vil sige, at jeg måtte låne en hakkenål i en anden str. af min søster - og så var det bare at gå i gang med hjælp fra en video på YouTube.

Den ene kant drillede mig, men efterhånden fik jeg gennemskuet, hvor nålen skulle stikkes ned. Det krævede dog, at jeg måtte pille op nogle gange, fordi maskeantallet ikke passede, men blev mindre.

Kanterne har det med at rulle ret meget, så jeg baksede efterfølgende med at hækle en kant. Det endte med at blive en omgang fastmasker efterfulgt af en omgang med reliefstangmasker. Den fungerer rigtigt godt og forhindrer næsten, at de to af kanterne ruller.

I hvert fald er der nu en klud klar til min Mutti.

Nu har jeg bestilt nogle hakkenåle i metal - desværre ikke til at sætte wire på, som den har jeg. Den, jeg har, er i træ, og jeg kan ikke få arbejdet til at glide ordentlig på træ. Det samme er tilfældet, når jeg strikker.
Jeg tænker, at dem, jeg har bestilt, er fine nok til det behov, jeg har lige nu. Ellers må jeg med tiden se, om jeg kan finde en løsning med både metalnål og wire.

Godt nytår!

Her den 1. januar:

🎇Rigtig godt nytår i blogland og til alle mine læsere 🎇

Ovenstående hæklerier er et produkt til en konkurrence, der løb i en af hæklegrupperne på Facebook. Nej, jeg vandt ikke, men jeg er faldet lidt for grisen, der er ret hyggelig.


Opskriften på grise-coasteren findes HER.
Opskriften på vinglasholderen findes HER.
Den strikkede blomst i guld er fra bogen "Aschehougs Strikkebog".

Strik en butterfly til nytår

Det er ikke så ofte, at jeg laver noget til min mand. Han har nok strømper og har ellers ikke nogen ønsker - udover en af Vithard Villumsens "Stråle", som jeg en dag vil lave til ham 😉

Her mellem jul og nytår spurgte han, om jeg ville have en nytårsbutterfly til ham - og ja, selvfølgelig!

Til nytår skal der noget glimmer til, så jeg fandt noget garn med pailletter i og et sort sokkegarn.
Da jeg er ret glad for icord-kanter, blev det en del af butterfly en.
Da jeg synes, at paillet gør meget for udtrykket, er butterflyen strikket i retriller - nemt og hurtigt.

Jeg har skrevet ned, hvad jeg gjorde undervejs, og opskriften er her:


Materialer:
Pailletgarn - fx "Sequins" fra "Hjertgarn" i sort. Det kan også være "Bling" fra "Du Store Alpakka".
Sort uldgarn - fx sokkegarn fra Brugsen. Det kan også være et andet uldgarn, der passer til pind 2½-3.
Rundpind nr. 3
Evt. to strømpepinde str. 3.
Knaphulseleastik - ca. 40-50 cm
lille knap
Sytråd og dertilhørende synål

Butterflyen har en icord/hestetømmerkant i begge sider, og den strikkes kun med uldgarnet. Alle andre masker strikkes med begge kvaliteter.


Fremgangsmåde:

Slå 20 masker op med det sorte uldgarn.

1. pind: 3 ret, sæt pailletgarnet til og strik nu med både uldgarn og pailletgarn, 14 ret, tag de to tråde om på forsiden af arbejdet, sæt de 3 sidste m direkte over på højre pind uden at strikke dem.

2. pind: Med uldgarnet strikkes 3 m ret, med begge garner 14 ret, tag de to tråde om på forsiden, sæt de tre sidste masker over på højre pind uden at strikke dem.

Gentag pind 2, til stykket måler ca 25 cm.

Luk af.

Sy de to korte ender sammen.

Strik midterstykket på følgende måde med sort uldgarn:

Slå 3 masker op på rundpind eller strømpepind.

Strik dem alle ret.

Lad maskerne glide ned i den anden ende af pinden.

Strik dem ret.

Fortsæt på denne måde, til hetetømmeret måler ca 6 cm. Mål evt. om det kan nå rundt om midterstykket, når du strammer til.

Luk af.

Sy midterstykket fast omkring butterflyen.

Buk enderne på knaphulselastikken ind i begge ender og sy dem fast. Jeg smelter enderne lidt inden, så der ikke er noget, der "løber".

Sy knappen fast i den ene side af elastikken.

Træk bukseelastikken gennem midterstykket på bagsiden af butterflyen.

Voila! Så kan nytåret bare komme an!

For alle andre opskifter hos Zoomsnoren gælder:

Alt indholdet på bloggen tilhører Zoomsnoren.

Billederne og opskrifterne må ikke deles andre steder uden min accept. Heller ikke i diverse Facebook-

grupper eller på Facebooksider og heller ikke oversat til andre sprog.

Link og spørg i stedet.

Produkter lavet efter mine opskrifter må gerne sælges, så længe der ikke er tale om masseproduktion i store mængder.

En butterfly til jul

En af mine kolleger spurgte mig, om jeg ville lave en butterfly til ham. En,  som han kunne have på juleaften til sin hvide skjorte med mørkeblå knapper.
Kravene var, at butterflyen skulle være mørkeblåt og ikke for vildt.

Første step var at finde noget garn, der passede til hans krav. I den lokale SuperBrugs fandt jeg tre forskellige mørkeblå garner. Der var flere, men det skulle ikke være bomuld, fordi jeg gerne ville have et mere eksklusivt look, og det måtte ikke virke for "bastand" og tungt.

Selvom jeg havde købt tre nøgler forskelligt garn, syntes jeg ikke, at det var det helt rigtige garn.

Alligevel tog jeg det købte garn med på hyggeweeekend i den tyske by, Husum.
Der gik ikke lang tid, inden jeg fandt en garnbiks, og dagen efter smuttede jeg derind sammen med min søster, mand og svoger.
Ved døren fandt jeg noget lækkert, mørkeblåt merinould, "Thema Nouva" fra Lang Yarns. Det er superwash-behandlet, men har alligevel et uldlook på den lækre måde.

Butikken, "Lana Grossa Store - Mode mit Wolle", viste sig at være i to etager - og i overetagen var der også garn fra gulv til loft - altsammen nedsat. Mest mærkerne Lang Yarns og Lana Grossa, og i rigtig mange lækre kvaliteter! Behøver jeg at sige, at vi brugte lidt lang tid der? 😉

Samme aften gik jeg i gang. Egentlig ville jeg bare finde et mønster i en af mine bøger med strikkemønstre og så tilpasse det størrelsen, men jeg havde også medbragt "Koushi's Butterflys", og da butterflyen skulle være ensfarvet, faldt jeg for "Cable-fly".
Jeg valgte at lave icord-kanter i begge sider, og for at det ville passe i størrelsen, lavede jeg færre masker mellem de to snoninger.

Midterstykket lavede jeg ved at strikke en sort icord.
I alt endte jeg med at bruge mindre end et nøgle af garnet.
Som Koushi altid gør, valgte jeg at lave "bindebåndet" af knaphulselastik. Nem og billig måde at få det til at sidde pænt.

Det færdige resultat, som modtageren var tilfreds med: