lørdag den 28. februar 2015

3 ting jeg elsker ved lørdag

At tage spontant til Haderslev og finde mit hidtil bedste loppefund,...

Købt for 10,- for alle tre Dalles Varehus-fugle

..., at finde ud af, at tvillingesøster har valgt at have den samme tunika på,...

Tunika fra den engelske firma "Pepperberry"

..., og at indtage frokosten på "Kafka" :-)

Lækker Rothilsburger med bøf, bacon og spejlæg

tirsdag den 24. februar 2015

Tæt på en fordobling af lagret

Det var absolut ikke meningen!


Min svigermor kender en venlig mand, hvis kone døde sidste år, en kone der også strikkede og hæklede.
Derfor spurgte han svigermor, om jeg kunne være interesseret i noget garn. På mine vegne havde hun sagt ja, og det var helt fint for mig med et par bæreposer med lidt garn.... et par bæreposer, troede jeg!

Det viste sig at være meget mere, jeg havde sagt ja til, så da vi i lørdags kørte fra besøg hos svigermor, var det med bagagerummet proppet, og med en stationcar var det ikke så lidt, jeg fik med hjem.


I søndags blev det meste af garnet sorteret, og for første gang i mit liv følte jeg, at jeg havde garn til halsen.
Derfor har jeg allerede nu sorteret noget fra, som jeg aldrig vil få brugt, og en del af det frasorterede har også allerede fået et nyt hjem.

Der er dog stadig en del, som jeg skal have stashet på Ravelry, for der er også en del, som jeg rigtig godt kan bruge, bla. bomuldsgarn i farver, som jeg ikke har i forvejen.


Når man nu er vild med garn, så kender man også en del til de forskellige kvaliteter, hvilket er en fordel, for en stor del af garnet er uden banderole.
Nu mangler jeg at sortere to af de små plastkasser og lidt til, men mon ikke det lykkes at få det meste "identificeret"?


lørdag den 21. februar 2015

3 ting jeg elsker ved lørdag

At modtage fire skønne Royal Copenhagen-påskeæg med posten,..

.., at være tæt på mål med et projekt,...


...Og at nyde en bailey sammen med Mågestellet ;-)



torsdag den 19. februar 2015

Color Craving-status

I skrivende stund er jeg ved den sidste clue. 
Der mangler et par pinde, før jeg skal i gang med den sidste finish i form af kanten. 

Jeg bliver mere og mere glad for sjalet, som jeg ikke ved, om jeg skal vil bruge - eller om det bliver givet væk.

Lidt billedspam - I kan ikke få det at se udfoldet, for grundet, at jeg ikke har en wireforlænger, kan det ikke lade sig gøre ;-)







mandag den 16. februar 2015

Kender du Den Dennis?


 I sidste uge var jeg fire dage i Bremen, og som altid skulle jeg tjekke div. boghandlere ud for hækle- og strikkebøger.
I den store hobbybutik, Idee, faldt jeg over "Häkelfreunde", der indeholder opskrifter på en masse søde amigurumier. Bogen er en oversættelse af den hollandske "Prettig gestoorde amigurumi's".

Dennis van den Brick er manden bag opskrifterne, og den lilla superman i bogen bærer næsten samme navn, nemlig DenDennis. Udover DenDennis er der også opskrifter på alle hans venner, som ikke er helt almindelige amigurumier.
Lige præcis det aspekt har gjort, at jeg er faldet for figurerne. Samtidig er der en lille beskrivelse af alle vennerne, hvilket giver dem personlighed.

En af mine favoritfigurer er babyen og uglen med de meget store briller:



Svigermor er helt pjattet med "Kumpel":



Når nu påsken nærmer sig, skal I også se disse to:


Man kan i øvrigt finde nogle af DenDennis' andre hækleopskrifter på Ravelry, hvor ca. 10 af dem er gratis.
Da jeg er ret glad for Instagram, følger jeg også @dendennis der.

Så er der bare tilbage at finde tid til at hækle nogle af de søde væsner ;-)


lørdag den 14. februar 2015

3 ting jeg elsker ved lørdag

En træt hund, der putter godt og grundigt efter en gåtur på over 5 km,...


..., at min  mand har lavet frokost,...


... og at bage broccoliboller i fællesskab!

Opskriften er fundet hos Vanløse Blues og kan anbefales!