I forlængelse af at min svigerfar døde for en måned siden, tog min mand og jeg en spontan beslutning og meldte os for 14 dage siden som indsamlere ved årets landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse.
Jeg har før overvejet det - især da min farmor tabte kampen mod sygdommen i 2004 - men først nu har jeg gjort alvor af det.
Min mand og jeg fulgtes ad rundt til de ca. 100 husstande, og vi mødte så mange søde og gavmilde mennesker, som havde lyst til at give et bidrag - også dem, der i forvejen er medlemmer af Kræftens Bekæmpelse.
Kun tre steder fik vi et nej.
I alt blev det til 2704,50 kr i bøssen, og på landsplan er det blevet til 30,5 mio.! Et superflot resultat, som garanteret kommer til at hjælpe en masse mennesker!
Det er nok ikke sidste gang, at vi melder os som indsamlere.
søndag den 25. marts 2012
fredag den 16. marts 2012
Forårstur i skoven
Endelig er der overskud til at opdatere bloggen igen.
I dag tog jeg og hunden, Fanny, et smut i skoven lige i nærheden af, hvor vi bor, og med kameraet i hånden fik jeg da et par billeder af den firbenede.
Solen har desværre gjort, at pelsen "brænder" et par steder, men pyt i denne omgang.
Fanny er lige blevet klippet i denne uge, så hun igen kan se ud af øjnene og ikke får alt muligt og umuligt i pelsen.
_________________________________________________________________________________________________________________

Bloggen har ligget stille, idet min svigerfar d. 23. februar tabte kampen mod kræften, kun 54 år gammel.
Det har været hårdt efterfølgende, og der har ikke været overskud til det vilde. Det vigtigste har været at få hverdagen til at køre, og ellers er andet tid blevet brugt på at slappe af og fordøje det hele.
Både min mand og jeg savner ham, men livet skal gå videre, og det gør det også.
søndag den 26. februar 2012
Nye genbrugsfund
I går gik turen til en af de nærliggende byer for at tjekke genbrugsbutikker, og sandelig om der ikke var fangst!
Min mand var med, så det blev også til lidt til ham :-)
Min mand var med, så det blev også til lidt til ham :-)
Lækker grøn og lille karaffel, som lige passer ind i stuen.
Indkøbsnet - ret fedt og ubrugt.
Slips i et fedt design.
Udover slipset fandt jeg også en sommerskjorte til ham, og det var så heldigt, at den passede!
lørdag den 25. februar 2012
En fuld vinhøne
Ved Kreativmessen i Fredericia sidste år købte jeg garn til en vinhøne, som jeg så gik i gang med, men da jeg manglede strømpepinde for at gøre den færdig, gik arbejdet i stå indtil for nylig, hvor lysten igen meldte sig til at få den strikket og monteret færdig.
Jeg havde nogle garnrester liggende til knapperne foran på hønen, og sidste år hamstrede min søster og jeg knapper i Netto, så det er blevet brugt til bagen.
Vinhønen bruges til at kamuflere vinposen fra 3-liters papvine.
Opskriften findes hos Familie Journalen.

fredag den 17. februar 2012
Beholderprojekt færdiggjort
For et par dage siden kunne jeg afslutte mit beholderprojekt, og jeg er faktisk blevet tilfreds med resultatet. Det har været en udfordring - mest fordi der opstod små problemer undervejs, men jeg fik dem løst.
Den færdige beholder er strikket og hæklet i strømpegarn fra Fakta (det multifarvede og lilla - det hvide kan jeg ikke huske, hvor stammer fra...). Jeg har brugt dobbelttråd og anvendt hæklenål nr. 3½ og strikkepinde nr. 3½.
De to knapper stammer fra Netto :-)
Detaljebillede
Mere detalje
Da der er et glas i beholderen, kan den bruges som både vase og ikke mindst til et stearinlys. Det ser godt ud med lys i den!
søndag den 12. februar 2012
Mit hæklede beholderprojekt
Lige er jeg i gang med et projekt omkring at hækle/strikke en beholder.
Min tanke har fra start været, at jeg ville gøre brug af hæklede mormorfirkanter.
Til projektet har jeg valgt at hækle/strikke i strømpegarn i lilla, hvid og noget multifarvet garn, og derudover hækler jeg med dobbelttråd.
Sådan ser mit projekt ud indtil videre:
Alle firkanter er nu hæklet sammen i et stykke på 5x2 firkanter, så nu venter opgaven med at få fundet ud af, om den hæklede bund skal hækles sammen med de sammenhæklede firkanters længste side, eller om jeg simpelthen skal pille bunden op og i stedet hækle en bund direkte rundt langs den lange side af de sammenhæklede firkanter og så lave indtagninger.
Måske den sidste løsning også er den letteste.
Derefter er min plan at samle masker op i den anden lange ende af de sammenhæklede firkanter og strikke "hals".
Jeg kan mærke, at et sådan projekt er en udfordring, som optager mig - ingen opskrift, men kun en ide som rettesnor - en rettesnor, som kan eller skal ændres undervejs i processen, hvor uforudsete "forhindringer" kan dukke op ;-)

Materialerne inden projektet blev sat i gang
Et par af de hæklede firkanter
De færdige firkanter og bunden
Alle firkanter er nu hæklet sammen i et stykke på 5x2 firkanter, så nu venter opgaven med at få fundet ud af, om den hæklede bund skal hækles sammen med de sammenhæklede firkanters længste side, eller om jeg simpelthen skal pille bunden op og i stedet hækle en bund direkte rundt langs den lange side af de sammenhæklede firkanter og så lave indtagninger.
Måske den sidste løsning også er den letteste.
Derefter er min plan at samle masker op i den anden lange ende af de sammenhæklede firkanter og strikke "hals".
Jeg kan mærke, at et sådan projekt er en udfordring, som optager mig - ingen opskrift, men kun en ide som rettesnor - en rettesnor, som kan eller skal ændres undervejs i processen, hvor uforudsete "forhindringer" kan dukke op ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)