Sider

lørdag den 12. juli 2014

Jeg tror, at jeg bliver glad for det - afslutning på julis "12MOKAC"



Det gik ret hurtigt med at få julis "12 months of knittng and crochet" færdiggjort.

Bortset fra at jeg løb lidt ind i nogle problemer med at finde frem til en passende bort på sjalet, så er det forløbet gnidningsfrit, og jeg er ret godt tilfreds med resulatet.
Opskriften på sjalet fandt jeg hos Gitte Blinkilde, og jeg valgte at bruge garn fra lageret.



Jeg endte med at bruge 90 gram Angora Gold fra Ice Yarns i de to farver, (næsten neon-)grøn og turkis.
Jeg havde i overvejelserne, om jeg skulle pynte med nogle blomster, men det blev ved overvejelserne. Faktisk kan jeg godt lide, at det bare er helt enkelt, og jeg synes også, at kanten endte med at passe til resten.
I øvrigt igen, tak for alle de kommentarer jeg fik på indlægget omkring kanten. Noget blev afprøvet, men igen måtte jeg forkaste dem - måske fordi jeg ikke turde hækle for langt med kanten, hvis nu jeg endte med igen at skulle pille op i det lodne garn.



Kanten blev en omgang fastmasker, og derefter har jeg lavet en musetakke-/picotkant - ja, jeg ved ikke, hvilken en, det er, men jeg har hæklet den ved at lave 3 luftmasker, 1 fastmaske i første luftmaske, springe en fastmaske over og hækle en fastmaske, så "takken" blev hæklet fast. Dette har jeg gentaget på de to sider, der danner spidsen. Da jeg nåede "nakkestykket", har jeg igen hæklet fastmasker.

Her efterfølgende kan jeg godt se, at sjalet godt kunne "bære" en endnu tungere kant. Jeg er dog tilfreds med det, som det er blevet.



16 kommentarer:

  1. Hvor er det fint - virkelig nogle skønne farver sammen:-)

    SvarSlet
  2. Det er altså godt nok blevet super fint og jeg synes farverne passer så godt sammen :)

    SvarSlet
  3. Godt valg med kanten. Det er blevet rigtig flot...og flotte garver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig mange tak, Joan!

      Jeg har også været i tvivl med den kant.

      Slet
  4. Anja - det er simpelthen blevet så fint et sjal :)

    SvarSlet
  5. Den ser fantastisk godt ud! Smart med kombination af strik og hækling, og jeg ser flere steder på nettet at det er en ny trend. Jeg er bare vild med farver du har valgt. Kan forestille mig at sjalet er super lækker blødt og behageligt at have på skulderne. Flot flot arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er rigtig glad for at kombinere strik og hækling. Især synes jeg, at hækling er godt til at give strik den sidste finish, mens jeg synes, at strik er bedst til beklædning pga elasticiteten.
      Sjalet er også blevet rigtigt lækkert!

      Slet
  6. Sikke nogle dejlige friske farver :) Den er blevet rigtig fin :)

    SvarSlet
  7. Hvor er det blevet flot! Jeg er vildt med kanten og farverne!

    SvarSlet
  8. Jeg synes nu kanten er blevet rigtig god. Enkel, men alligevel en rigtig flot detalje.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, at den er kommet til at fungere fint, selvom den blev mindre end først planlagt.

      Slet

Det er altid hyggeligt med kommentarer fra mine læsere, så smid gerne en.